Har været en tur forbi min biotob, og vil med nedenstående billeder vise at foråret nu endelig har taget over. Jeg fandt forårsblomsterne nedenfor, i en lysning i skoven. Nu bliver det snart sjovere at gå på opdagelse der ude, når der begynder at komme lidt liv i skovbunden igen.
søndag den 28. april 2013
Udfordringsopgave / ler ovn / afslutning
Det er lykkes at få ler ovnen færdig, den er nu klar til afprøvning. Jeg har taget låget fra en kuglegrill, som jeg vil bruge som bund til ler ovnen. Et alternativ kunne være, at grave en fordybning i jorden og lave en grotte ved at beklæde huldet med natursten, og herefter stille ler ovnen hen over. Som sagt har jeg valgt at bruge låget fra en grill, da jeg ikke har et sted i haven jeg vil/kan begynde at grave hul. Efter at have tændt op med trækul, kommer ler ovnen over gløderne, hvorefter den får lov til at stå og blive godt varm. Som tidligere nævnt vil jeg prøve at bage et speltbrød som hæver delvis på surdej, i ler ovnen. Jeg tilsatte lidt hvedefibre til melet for at give brødet en grovere struktur.
Bagetid for brødet var ca. 45 minutter, ler ovnen virkede fint, efter noget tid over gløderne blev leret godt gennemvarmet, hvilket gjorde at der var en god varme i ovnen. Brødet fik en let røget smag af grill, hvilket gav det grove brød en god robusthed.
Som tidligere nævnt vil jeg prøve at bage et speltbrød som hæver delvis på surdej
Efter at have tændt op med trækul, kommer ler ovnen over gløderne, hvorefter brødet sættes i ovnen.
Brødet fik en let røget smag af grill, hvilket gav det grove brød en god robusthed
torsdag den 4. april 2013
Naturfænomener / opgave 6:
Målet
med min opgave 6 omkring naturfænomener er at skabe kendskab til, at lege med
vinden. Først skal der laves en håndholdt vindmølle, som er forholdsvis nem at
lave. Der skal anvendes et stykke karton som skal være kvadratisk, et par
perler, et søm og en bambuspind. Af værktøj skal der bruges en hammer og en
saks. Når vindmøllen er lavet er planen at gå udendørs og undersøge hvorfra
vinden kommer, og hvor kraftig den er, dette måles ved at holde møllen i
forskellige retninger for at se hvornår den er i størst bevægelse. Man kan evt.
gå ud og måle vindretningen og vindhastigheden over flere dage og dermed blive
klogere på hvordan vinden arter sig over en fastsat periode. På en vindstille
dag kan man lave forsøg med selv at skabe vind ved fx selv at vifte med karton,
blæse med munden mod møllen og se hvor meget kraft man kan blæse med. Opgaven
åbner op for at en målgruppe selv på kreativvis kan lave forsøg med at få
vindmøllen i bevægelse. I Niels Ejbye-Ernst´s tekst Hvordan begrundes pædagogisk arbejde i naturen, fremhæves naturen som
værende et godt rum for pædagogisk arbejde hvor børn kan få mulighed for at
være afslappet, opmærksom og engagerede og dermed bedre til at forholde sig til
det de laver. Der påpeges også i teksten, at pædagogen bør være til stede som børnenes
refleksive samtalepartner der i processen udfordrer dem individuelt ud fra
alder, udvikling og den kontekst de befinder sig i. Med andre ord, er det
pædagogens opgave, at skabe en læreproces som er tilpasset det enkelte barn. Dette
gøres bedst hvis man har gjort sig nogle didaktiske overvejelser, inden
planlægningen af det forløb man ønsker at gennemføre. Pædagogisk ordbog
definerer didaktik ”som den del af pædagogikken, der har med bibringelse af kundskaber
at gøre – overvejelser og beslutninger vedrørende undervisningens mål, midler
og sammenhæng mellem disse”. Det er ud fra denne definition jeg har beskrevet
ovenstående opgave, det skal dog tilføjes at målgruppen er de yngste SFO børn,
og at vindmølle projektet gerne skal tage udgangspunkt i børnenes egne
oplevelser, undersøgelser og nysgerrighed og derigennem åbne mulighed for, at
der skabes en fælles glæde ved at færdes i naturen. Der tages udgangspunkt i en
æstetisk og evolutionspsykologisk position, set ud fra
at barnet netop frit får lov til at udvikle og fordybe sig i naturen. Tillige ser
jeg også opgaven med vinmøllen som en position der diskuterer naturen som et
særligt rum for læreprocessers set ud fra, at der gerne via pædagogens
vejledning og børnenes undersøgelser skulle opstå et samspil mellem teoretiske
og sanselige erfaringer.
Vælg et stykke karton
Klip det kvadratisk og tegn en streg fra hjørne til hjørne uden stregerne støder sammen på midten. Klip langs stregerne.
Bøj fire hjørner forsigtigt ind
mod midten, så der kommer en lille lomme, der kan opfange vinden.
Sæt de foldede hjørner fast til
midten med klips eller tape.
Sæt først en perle og derefter vindpropellen på
et søm og tilsidst nok en perler igen. Slå derefter sømmet
forsigtigt fast på en blomsterpind
søndag den 24. marts 2013
Jord til bord opgave: (opstart)
Boplads mad / Jæger stenalderen / Bonde stenalderen
I jægerstenalderen levede mennesker i små grupper, man boede
i små primitive hytter med ildsted midt på gulvet. Perioden er fra ca. 8000 til
4000 f. kr. Man levede af indsamling, jagt og fiskeri.
Ifølge arkæologers undersøgelser, ernærede stenaldermanden
sig af en proteinrig kost fra både havet, og fra dyrriget. I modsætning til
hvad mange tror så indtog stenaldermanden også til tider kulhydrater via planter
som fx vildegræsfrø, agern og strandbeder. Strandbeder er beslægtet med
nutidens rødbede og sukkerroe. Når man ikke havde succes med fiskeri og jagt
måtte man gå ud for at samle vilde græsfrø og roer. Der blev også samlet
nødder, vilde æbler og forskellige bær. Fx menes det at rævlingebær også kaldt
sortebær, har haft en naturlig plads på menuen hos vores forfædre. Bærrene blev
enten spist rå eller tilberedt sammen med kød. Arkæologiske fund fra
affaldsbunker fra køkkenmøddingen ved kyst bopladser viser rester af fiskeben,
skaller fra forskellige bløddyr samt flækket knogler som viser at man ikke kun
spiste kødet fra jagtudbyttet men, at man også indtog knoglemarven for at få
den næring som gemte sig her i.
Som kogekar til at tilberede maden i, brugte man
spidsbundede lerkar som kunne bores ned i asken, og derved stå fast i bålet.
Blandt arkæologiske fund fra bopladser, er b.la lerkar med skorper af brændte
rester af urter og fisk, hvilket beviser at man har tilberedt sammenkogte
retter i lerkarrene.
Muslingeskaller af forskellige arter og især østersskaller
går igen på mange af de køkkenmøddinger der er fundet gennem tiderne, efterhånden
som miljøet ændrede sig i de danske fjorde, forsvandt østersen og andre
fødekilder. Omkring 4000 f. kr. begynder der også at dukke hvedekerner op
blandt affaldet på køkkenmøddingen. Datidens
befolkning begynder at skifte erhverv fra fanger og jæger til bonde og dermed
begynder de at dyrke jorden og holde husdyr. En kornart fra dengang som er
beslægtet med en art vi kender i dag er spelt. Spelten blev især brugt til
brødbagning og grød, der er fundet rester af brændt-grød i nogle af de lerkar
som er fundet fra denne tidsperiode.
Til min jord til bord opgave har jeg valgt at forsøge mig
med en tilberedningsform som blev anvendt indenfor den ovennævnte tidsperiode,
og har derfor valgt at kalde mit emne for bopladsmad. Man kan stadig finde østers
ved de vestvendte kyster, så min plan er at tage en tur til vadehavet, for at
se om det kan lade sig gøre at finde østers der. P.ga. nutidens forurening skal
man i dag være opmærksom på at friske østers kan indeholde Novo virus, derfor
er det i dag klogt at tilberede østers således at de opnår en kernetemperatur
på min. 75 grader. Udover at tilberede østers,
er min plan også at bage et speltbrød med surdej som hævemiddel ud fra de
muligheder man havde på bopladsen.
Jord til bord opgave / Næste skridt
Som nævnt må jeg en tur til vadehavet for at finde
østers til min opgave. De var nemme at finde, jeg gik en tur langs med strandkanten,
her lå der en del østers som var skyllet ind med tidevandet, jeg fandt også en
del blåmuslinger som jeg samlede nogle stykker af. Både muslinger og østers
skal skylles godt for sand inden de anvendes.
I strandkanten fik jeg tændt et lille bål, da det
var brændt ned til gløder placerede jeg en flad sten over gløderne, stenen
skulle agere varmplade til en ler-gryde jeg havde medbragt. Efter gryden var
placeret over bålet, blev der fyldt lidt vand i hvorefter de blåmuslinger som
var i god stand kom i vandet, efter det var begyndt at koge. Muslingerne åbner
sig efter få minutters kogning under låg, herefter er de færdige og tages op af
gryden. De gamle bopladsmennesker havde ikke samme tilgang til grønsager som vi
har i dag, men deres tilgang til vitaminer kunne de få ved b.la at samle forskellige
vilde urter. Jeg har samlet lidt skvalderkål, mælkebøtter og fuglegræs som
tilsammen giver et godt tilskud af både vitaminer og mineraler.
Kogevandet fra muslingerne blev tilsat en håndfuld
af de medbragte urter, nok en håndfuld urter blev stødt til en grøn mos, mellem
to stene og herefter tilsat i den kogende muslingefond. – Østers åbnes ved at lirke en kniv ind
mellem skallerne og derefter bryde lukkemusklen. Jeg forestiller mig at bopladsmanden
brugte en flintkniv til at lirke østersen op med. Muslingerne og østersene blev
taget ud af skallerne og kogt et par minutter med urterne. – En god og
næringsrig østers-muslingesuppe er nu færdig.
Som tideligere nævnt har jeg også planlagt at bage
et speltbrød ud fra en gammel opskrift. Jeg har udsat denne del af opgaven til
jeg er færdig med mit næste VNT projekt som er udfordringsopgaven. Jeg har her
planlagt at lave en ler-ovn hvilket vil give mulighed for at bage det nævnte
brød helt på gammeldags vis.
(Læs også teksten nederst på siden /efter billederne)
Som nævnt må jeg en tur til vadehavet for at finde østers
Både muslinger og østers skal skylles godt for
sand inden de anvendes
I strandkanten fik jeg tændt et lille bål, da
det var brændt ned til gløder placerede jeg en flad sten over gløderne
Muslingerne åbner sig efter få minutters kogning
under låg
Østers åbnes ved at lirke en kniv ind mellem
skallerne
Kogevandet fra muslingerne blev tilsat en
håndfuld af de medbragte urter
Muslingerne og østersene blev taget ud af
skallerne og kogt et par minutter med urterne
En god og næringsrig østers-muslingesuppe er nu
færdig.
Som målgruppe har jeg en ide om at projektet henvender sig til SFO børn i alderen 7-8 år. De finmotoriske færdigheder er for denne målgruppe tilpas udviklet til at de kan gå med ud og samle de naturmaterialer som indgår i projektet. Tillige er der også gode chancer for at de formår at være deltagende i processerne når der skal samles brænde, laves bål og tilberedes mad. Formålet med at tage målgruppen med på en historisk tidsrejse tilbage til bopladsmandens spisekammer, er dels at give børnene et historisk tilbage blik ud fra en praktisk vinkel, men også at give dem et forhold til
naturen og naturens resurser. ”Børn er mest
opmærksom og opslugt, når de er aktivt handlende med noget konkret”,
[Edlev 04-08: 161] Derfor er det vigtigt at fastholde
projektet på et niveau hvor de har mulighed for at være deltagende og hvor der
er plads til at udvise nysgerrighed gennem hele processen. Det er derfor vigtigt
at pædagogen holder igen og ikke fremkommer med alle oplysninger, således at
barnet får plads til refleksioner og mulighed for at skabe lysten til at lære mere. [inspireret
af Edlev 04-08: 162]. Det er læringsprocessen / eller undervisnings
forløbet og dannelsesprocessen som lægger op til at man som pædagog bør gøre
sig nogle didaktiske overvejelser inden projektet sættes i gang. Lasse T. Edlev
giver et bud på hvilke overvejelser man bør gøre sig når man har intension om
at lære nogen noget. Man bør definere mål for læring, udvikling og dannelse –
vurdere forudsætninger og skabe rammerne – vælge metoder, form og indhold –
evaluere og korrigere pædagogisk praksis – og tilslut begrunde og reflektere
over sine valg. [Edel 04-08: 161]
Det er ud fra disse punkter jeg har gjort mig mine didaktiske overvejelser.
Mål, formål og forudsætninger er som ovenfor skrevet, pga. naturens mangfoldige
muligheder åbnes der op for at skabe flow hos den enkelte og derved skabe
mulighed for at børnene får lyst til at deltage i opgaven. Samspillet mellem
deltagerne udvikler dannelsesprocessen i form af udvidet kendskab til at begå
sig med andre og, at løfte en opgave ud fra egne og fællesskabets kompetencer. Pædagogens
rolle er b.la, løbende at tilpasse processen efter de forhold der byder sig på
et givent tidspunkt. Som optakt til projektet får børnene lidt grundlæggende
informationer omkring livet på en boplads og mulighederne for den gang, at få
mad ”på bordet”. Der vil b.la blive læst højt fra bogen ”Smag på oldtiden” og
på nettet vil vi i fællesskab finde eksempler på de urter som kunne findes og spises
af bopladsmanden. Vi tager en dag i naturen og ser på, smager og samler skud
fra spiselige urter. En anden dag tager vi til stranden og søger efter østers
og muslinger som renses og klargøres til brug. Der samles ind til bål,
hvorefter det er en fælles opgave, at lave og smage på maden. 3-4 Børn bliver
sat sammen i grupper, i processen med at indsamle de spiselige ting. Der kan
evt. også laves konkurrencer under vejs, om hvem der finder flest, størst eller
sjoveste ting under indsamlingen. Processen
åbner også op for muligheden for, at børnene fanges af andre ting under deres
søgen efter spiselige ting, fx forsteninger, krabbeskaller eller bare det at kaste
sten længst ud i vandet. Det er pædagogens opgave at give muligheder for at nysgerrigheden
får en vis plads, samtidig med at fokus holdes på den oprindelige opgave.
søndag den 17. marts 2013
Udfordringsopgave / ler ovn
Som min udfordringsopgave har jeg valgt at lave en lille
ler-ovn i bordmodel, jeg har ingen erfaringer med hvordan man laver en sådan
ovn. Jeg regner med den vil kunne bruges til at bage små brød og stege små
stege i. Jeg har b.la bestilt et tidsskrift på biblioteket, med vejledning i
hvordan man laver en ler-ovn
Som det fremgår af nedenstående billeder, er jeg startet op
på min udfordringsopgave. Jeg har fået anskaffet noget ler via UC syd, (mangler
dog at få det betalt. :-D) og har fået det æltet sammen med noget ler jeg havde
liggende, hvorefter jeg rullede det ud til en stor flade, mellem to stykker
plastik. Den gammel grill fik jeg hentet ind i garagen, dens kugleform mener
jeg vil være god som formgiver til ler ovnen.
Efter udrulningen af leret, blev det mens plastikket stadig
sad på, flyttet forsigtig over i grillen, og formet så det ikke dannede ”rynker”
/overlapninger. Efter at have fået leret formet på plads, trak jeg det øverste
lag plastik af, og glattede leret ud med våd hånd. Herefter skar jeg kanten til
så den blev rimelig ensartet, der blev skåret ud til en åbning samt en
skorsten.
Lidt ler blev rullet ud, og herefter formet rund om den
anvendte kagerulle således at den fik form som et rør. Kagerullen blev fjernet
fra røret, hvorefter røret blev placeret som skorsten på ovnen. Det hele skal
stå og hærde nogle dage så det kan blive stabil.
Mit håb er, at ler ovnen kan nå at blive færdig, så den kan indgå i min jord til bord opgave.
Mit håb er, at ler ovnen kan nå at blive færdig, så den kan indgå i min jord til bord opgave.
Grillen blev hentet ind og gjort klar til at "støbe" ovnen i
De to klumber ler æltes sammen
Leret rulles ud mellem to stykker plastik, til en stor plade.
Leret flyttes over i grillen og formes
Kanten tilrettes og der skæres ud til en åbning og en skorsten.
Skorstenen placeres og sættes fast
Man kan organisere og udføre et pædagogisk forløb i naturen
Man kan
organisere og udføre et pædagogisk forløb i naturen med en målgruppe, men det
er ikke sikkert at afviklingen af forløbet kommer til at køre efter den
rettesnor man forventer. I mit tilfælde hvor forløbet gik ud på at lave et
fodringsbræt med en målgruppe, og derefter finde et sted i skoven hvor det
kunne hænges op med mulighed for efterfølgende at komme forbi med jævne
mellemrum og fylde op med foder, og følge med i det liv jeg forventede ville
komme omkring fodringsbrættet. Processen med at samle materialer og ”bygge” et
fodringsbrættet, kunne tilrettelægges rimelig forudsigelig. Jeg havde på
forhånd sikret mig hvor i skoven de forskellige grene som skulle bruges, kunne
findes. Jeg havde en ide om hvordan fodringsbrættet skulle samles. Med vejledning
og hjælp har jeg en forventning om, at det vil kunne lykkes mig at få min
målgruppe til at nå et acceptabelt resultat. Det betyder, at et langt stykke
hen ad vejen vil jeg kunne planlægge mig gennem første del af forløbet. Det
bliver straks sværere når naturen skal spille med. Under besøgene i skoven gik
det ikke helt som planlagt, der kom ikke de fugle eller dyr på besøg jeg havde
forventet, mens jeg var der. Björn Tordson gør netop opmærksom på i sin bog
Perspektiv på friluftslivets pædagogik, at naturen er uforudsigelig og at man i
rollen som friluftslivspædagog skal besidde evnen til, at kunne improvisere ud
fra de muligheder der byder sig, på et givent tidspunkt. Jeg fandt selv en
fordybelse mens jeg sad i skoven og ventede på at nogle fugle skulle vise
interesse for det foder jeg forinden havde lagt ud. Fordybelsen beroede på de
sanseoplevelser jeg fik mens jeg sad og lyttede til skovens lyde. Man kunne
også med en målgruppe have lavet forskellige aktiviteter som fx, hvem kan finde
det største træ, -se og tælle flest fugle – lytte til skoven - finde den
største gren eller man kunne lege gemme mellem træerne og dermed bare hygge sig
i fællesskabet med de andre. Björn Tordson påpeger at naturmødet giver mulighed
for at opleve sociale sammenhæng på andre måder fordi autoriteter brydes og
roller ændres, det giver muligheder for at andre færdigheder kan komme i spil i
forhold til de roller der udspilles i et indendørs miljø. Endvidere skriver
Björn også at vejen til indlevelse og forståelse i naturen handler om at åbne
menneskers sanser for naturens kvaliteter og vække nysgerrighed for naturens
væremåde. - Det kræver derfor at man som den professionelle har tilegnet sig et
vist kendskab til hvordan naturoplevelser kan inddrages i et pædagogisk
forløb.
lørdag den 9. marts 2013
onsdag den 6. marts 2013
Har igen været forbi fodringsbrættet:
Har igen været forbi fodringsbrættet, denne gang var
det foder jeg tidligere har lagt ud tager af fuglene eller andre dyr. Jeg lagde
nyt foder på brættet og hang en ny hjemmelavet fedtkugle op, hvorefter jeg sad
mig på en træstub et lille stykke fra fodringsbrættet og ventede i håb om at et
par fugle ville komme forbi. Jeg sad en times tid men der skete intet, eller
det vil sige at et par små fugle fløj rundt i området, på afstand var det svært
at se hvilke fugle det var. Solen skinnede og man kunne høre en del fuglesang
rundt i skoven, b.la var der ind i mellem en klukken fra træerne som lød á la en
Gøg der kukker. Jeg ved ikke rigtig, det er meget tidlig på sæsonen såfremt det
skulle være en Gøg, den kommer til Danmark først i foråret, Gøgen kendes på de
lange spidse vinger og en lang hale, fjerdragten er grå med mørkere vinger og
hale, dens sang lyder som et kuk-ku. Gøgen er kendt for at lægge sine æg i
andre fugles reder, og dermed få dem til at opfostre sine unger, Gøgen overvintrer i Afrika
syd for Sahara.
Efter en time gik jeg ned forbi
skovsøen, denne gang var der liv der nede, et par svaner og forskellige
vildænder svømmede rundt mellem isflagerne, en blitz and svømmede hen til mig,
det vil sige en andefugl jeg altid har kaldt blitzand, jeg fandt ud af via
nettet at blitzanden også kaldes pibeand pga. den specielle lyd den fremkommer
med. Min tvivl er nu at den andefugl der på nettet kaldes pibeand er en grålig
andefugl med et brunt hoved og en hvid plet i panden, min andefugl er mørk
nærmest sort med en hvid plet i panden. Hvis nogen har et bud på hvad det er
for en andefugl jeg har fotograferet så giv mig gerne et praj.
I en lysning fandt jeg nogle
skovsyre som lige er kommet frem i forårssolen, de fik mine tanker henledt til
min tid som spejderdreng hvor vi ofte færdedes i skoven, og hvor vi fandt planter
som kunne spises. Skovsyre er en kløverligne plante som vokser under bøgetræer,
den har en syrlig smag på grund af oxalsyre. Den kan spises som den er eller
bruges i forskellige salater eller som pynt. Den bør kun spises i begrænset
mængder pga. oxalsyren, til gengæld indeholder skovsyren mange C vitaminer.
Jeg lagde nyt foder på brættet og hang en ny hjemmelavet fedtkugle op
Efter en time gik jeg ned forbi skovsøen, denne gang var der liv der nede
Hvis nogen har et bud på hvad det er for en sort andefugl jeg har fotograferet så giv mig gerne et praj
I en lysning fandt jeg nogle skovsyre som lige er kommet frem i forårssolen
lørdag den 2. marts 2013
Når naturen skaber sit eget formsprog:
Efter at
have været forbi Åbæk strand med VNT holdet hvor fokus var rettet mod at sanse
naturens egne former eller selv, at skabe kunstneriske former ud fra objekter
som forefindes naturligt på stedet. Tog jeg næste dag tilbage til Åbæk strand
og skov hvor jeg gik på jagt bevæbnet med et Camara og en åben kreativitet.
Kreativiteten skal her ses som en evne til at forbinde
fantasi og det faktiske hvilket vil sige, at få naturens egne elementer til at fremstå
som et kunstnerisk formsprog uden det ligner et konkret objekt men så det alligevel
giver oplevelsen af at ligne noget genkendelig eller i det mindste, at det
giver en sanselig oplevelse som indfanges i øjeblikket. Resultatet fra min tur
har jeg lagt ind på videoen nedenfor, prøv om du kan se træet der ligner en
gedebuk, pigen ved stranden og færdselsbetjenten eller måske åbner din
kreativitet op for helt andre oplevelser mens videoen kører.
onsdag den 20. februar 2013
Besøg ved fodringsbrættet / Aktivitet ved biotop /opgave 5
Har været en tur forbi fodringsbrættet, for at se om der var aktiviteter omkring det. Der var ikke sket ret meget, det så ud som om der var taget af kornblandingen som var lagt ud men der var ingen dyr/fugle at se i området. Lagde lidt medbragt rugbrødsstykker på brættet, ventede lidt for at se om der skete noget. Efter 45 min. med stilhed, gik turen tilbage ned forbi skovsøen.
Når der ikke er fugle at se i skoven, så kan man gå ned og fodre ænderne ved skovsøen, men her var der heller ingen fugle at se, søen var froset til is, og ænderne var væk.
Abonner på:
Opslag (Atom)