Jord til bord opgave / Næste skridt

 

Som nævnt må jeg en tur til vadehavet for at finde østers til min opgave. De var nemme at finde, jeg gik en tur langs med strandkanten, her lå der en del østers som var skyllet ind med tidevandet, jeg fandt også en del blåmuslinger som jeg samlede nogle stykker af. Både muslinger og østers skal skylles godt for sand inden de anvendes.

I strandkanten fik jeg tændt et lille bål, da det var brændt ned til gløder placerede jeg en flad sten over gløderne, stenen skulle agere varmplade til en ler-gryde jeg havde medbragt. Efter gryden var placeret over bålet, blev der fyldt lidt vand i hvorefter de blåmuslinger som var i god stand kom i vandet, efter det var begyndt at koge. Muslingerne åbner sig efter få minutters kogning under låg, herefter er de færdige og tages op af gryden. De gamle bopladsmennesker havde ikke samme tilgang til grønsager som vi har i dag, men deres tilgang til vitaminer kunne de få ved b.la at samle forskellige vilde urter. Jeg har samlet lidt skvalderkål, mælkebøtter og fuglegræs som tilsammen giver et godt tilskud af både vitaminer og mineraler.

Kogevandet fra muslingerne blev tilsat en håndfuld af de medbragte urter, nok en håndfuld urter blev stødt til en grøn mos, mellem to stene og herefter tilsat i den kogende muslingefond.  – Østers åbnes ved at lirke en kniv ind mellem skallerne og derefter bryde lukkemusklen. Jeg forestiller mig at bopladsmanden brugte en flintkniv til at lirke østersen op med. Muslingerne og østersene blev taget ud af skallerne og kogt et par minutter med urterne. – En god og næringsrig østers-muslingesuppe er nu færdig.

Som tideligere nævnt har jeg også planlagt at bage et speltbrød ud fra en gammel opskrift. Jeg har udsat denne del af opgaven til jeg er færdig med mit næste VNT projekt som er udfordringsopgaven. Jeg har her planlagt at lave en ler-ovn hvilket vil give mulighed for at bage det nævnte brød helt på gammeldags vis.

(Læs også teksten nederst på siden /efter billederne)

 

Som nævnt må jeg en tur til vadehavet for at finde østers

Både muslinger og østers skal skylles godt for sand inden de anvendes

 

I strandkanten fik jeg tændt et lille bål, da det var brændt ned til gløder placerede jeg en flad sten over gløderne

 



Muslingerne åbner sig efter få minutters kogning under låg

 

Østers åbnes ved at lirke en kniv ind mellem skallerne

Kogevandet fra muslingerne blev tilsat en håndfuld af de medbragte urter 

 

En håndfuld urter blev stødt til en grøn mos, mellem to stene og herefter tilsat i den kogende muslingefond

Muslingerne og østersene blev taget ud af skallerne og kogt et par minutter med urterne

En god og næringsrig østers-muslingesuppe er nu færdig.

 

Som målgruppe har jeg en ide om at projektet henvender sig til SFO børn i alderen 7-8 år. De finmotoriske færdigheder er for denne målgruppe tilpas udviklet til at de kan gå med ud og samle de naturmaterialer som indgår i projektet. Tillige er der også gode chancer for at de formår at være deltagende i processerne når der skal samles brænde, laves bål og tilberedes mad.  Formålet med at tage målgruppen med på en historisk tidsrejse tilbage til bopladsmandens spisekammer, er dels at give børnene et historisk tilbage blik ud fra en praktisk vinkel, men også at give dem et forhold til

naturen og naturens resurser. ”Børn er mest opmærksom og opslugt, når de er aktivt handlende med noget konkret”, [Edlev 04-08: 161] Derfor er det vigtigt at fastholde projektet på et niveau hvor de har mulighed for at være deltagende og hvor der er plads til at udvise nysgerrighed gennem hele processen. Det er derfor vigtigt at pædagogen holder igen og ikke fremkommer med alle oplysninger, således at barnet får plads til refleksioner og mulighed for at skabe lysten til at lære mere. [inspireret af Edlev 04-08: 162]. Det er læringsprocessen / eller undervisnings forløbet og dannelsesprocessen som lægger op til at man som pædagog bør gøre sig nogle didaktiske overvejelser inden projektet sættes i gang. Lasse T. Edlev giver et bud på hvilke overvejelser man bør gøre sig når man har intension om at lære nogen noget. Man bør definere mål for læring, udvikling og dannelse – vurdere forudsætninger og skabe rammerne – vælge metoder, form og indhold – evaluere og korrigere pædagogisk praksis – og tilslut begrunde og reflektere over sine valg. [Edel 04-08: 161] Det er ud fra disse punkter jeg har gjort mig mine didaktiske overvejelser. Mål, formål og forudsætninger er som ovenfor skrevet, pga. naturens mangfoldige muligheder åbnes der op for at skabe flow hos den enkelte og derved skabe mulighed for at børnene får lyst til at deltage i opgaven. Samspillet mellem deltagerne udvikler dannelsesprocessen i form af udvidet kendskab til at begå sig med andre og, at løfte en opgave ud fra egne og fællesskabets kompetencer. Pædagogens rolle er b.la, løbende at tilpasse processen efter de forhold der byder sig på et givent tidspunkt. Som optakt til projektet får børnene lidt grundlæggende informationer omkring livet på en boplads og mulighederne for den gang, at få mad ”på bordet”. Der vil b.la blive læst højt fra bogen ”Smag på oldtiden” og på nettet vil vi i fællesskab finde eksempler på de urter som kunne findes og spises af bopladsmanden. Vi tager en dag i naturen og ser på, smager og samler skud fra spiselige urter. En anden dag tager vi til stranden og søger efter østers og muslinger som renses og klargøres til brug. Der samles ind til bål, hvorefter det er en fælles opgave, at lave og smage på maden. 3-4 Børn bliver sat sammen i grupper, i processen med at indsamle de spiselige ting. Der kan evt. også laves konkurrencer under vejs, om hvem der finder flest, størst eller sjoveste ting under indsamlingen.  Processen åbner også op for muligheden for, at børnene fanges af andre ting under deres søgen efter spiselige ting, fx forsteninger, krabbeskaller eller bare det at kaste sten længst ud i vandet. Det er pædagogens opgave at give muligheder for at nysgerrigheden får en vis plads, samtidig med at fokus holdes på den oprindelige opgave.