onsdag den 6. marts 2013

Har igen været forbi fodringsbrættet:


Har igen været forbi fodringsbrættet, denne gang var det foder jeg tidligere har lagt ud tager af fuglene eller andre dyr. Jeg lagde nyt foder på brættet og hang en ny hjemmelavet fedtkugle op, hvorefter jeg sad mig på en træstub et lille stykke fra fodringsbrættet og ventede i håb om at et par fugle ville komme forbi. Jeg sad en times tid men der skete intet, eller det vil sige at et par små fugle fløj rundt i området, på afstand var det svært at se hvilke fugle det var. Solen skinnede og man kunne høre en del fuglesang rundt i skoven, b.la var der ind i mellem en klukken fra træerne som lød á la en Gøg der kukker. Jeg ved ikke rigtig, det er meget tidlig på sæsonen såfremt det skulle være en Gøg, den kommer til Danmark først i foråret, Gøgen kendes på de lange spidse vinger og en lang hale, fjerdragten er grå med mørkere vinger og hale, dens sang lyder som et kuk-ku. Gøgen er kendt for at lægge sine æg i andre fugles reder, og dermed få dem til at opfostre sine unger, Gøgen overvintrer i Afrika syd for Sahara.

Efter en time gik jeg ned forbi skovsøen, denne gang var der liv der nede, et par svaner og forskellige vildænder svømmede rundt mellem isflagerne, en blitz and svømmede hen til mig, det vil sige en andefugl jeg altid har kaldt blitzand, jeg fandt ud af via nettet at blitzanden også kaldes pibeand pga. den specielle lyd den fremkommer med. Min tvivl er nu at den andefugl der på nettet kaldes pibeand er en grålig andefugl med et brunt hoved og en hvid plet i panden, min andefugl er mørk nærmest sort med en hvid plet i panden. Hvis nogen har et bud på hvad det er for en andefugl jeg har fotograferet så giv mig gerne et praj.

I en lysning fandt jeg nogle skovsyre som lige er kommet frem i forårssolen, de fik mine tanker henledt til min tid som spejderdreng hvor vi ofte færdedes i skoven, og hvor vi fandt planter som kunne spises. Skovsyre er en kløverligne plante som vokser under bøgetræer, den har en syrlig smag på grund af oxalsyre. Den kan spises som den er eller bruges i forskellige salater eller som pynt. Den bør kun spises i begrænset mængder pga. oxalsyren, til gengæld indeholder skovsyren mange C vitaminer.
Jeg lagde nyt foder på brættet og hang en ny hjemmelavet fedtkugle op



Efter en time gik jeg ned forbi skovsøen, denne gang var der liv der nede




Hvis nogen har et bud på hvad det er for en sort andefugl jeg har fotograferet så giv mig gerne et praj




I en lysning fandt jeg nogle skovsyre som lige er kommet frem i forårssolen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar