Boplads mad / Jæger stenalderen / Bonde stenalderen
I jægerstenalderen levede mennesker i små grupper, man boede
i små primitive hytter med ildsted midt på gulvet. Perioden er fra ca. 8000 til
4000 f. kr. Man levede af indsamling, jagt og fiskeri.
Ifølge arkæologers undersøgelser, ernærede stenaldermanden
sig af en proteinrig kost fra både havet, og fra dyrriget. I modsætning til
hvad mange tror så indtog stenaldermanden også til tider kulhydrater via planter
som fx vildegræsfrø, agern og strandbeder. Strandbeder er beslægtet med
nutidens rødbede og sukkerroe. Når man ikke havde succes med fiskeri og jagt
måtte man gå ud for at samle vilde græsfrø og roer. Der blev også samlet
nødder, vilde æbler og forskellige bær. Fx menes det at rævlingebær også kaldt
sortebær, har haft en naturlig plads på menuen hos vores forfædre. Bærrene blev
enten spist rå eller tilberedt sammen med kød. Arkæologiske fund fra
affaldsbunker fra køkkenmøddingen ved kyst bopladser viser rester af fiskeben,
skaller fra forskellige bløddyr samt flækket knogler som viser at man ikke kun
spiste kødet fra jagtudbyttet men, at man også indtog knoglemarven for at få
den næring som gemte sig her i.
Som kogekar til at tilberede maden i, brugte man
spidsbundede lerkar som kunne bores ned i asken, og derved stå fast i bålet.
Blandt arkæologiske fund fra bopladser, er b.la lerkar med skorper af brændte
rester af urter og fisk, hvilket beviser at man har tilberedt sammenkogte
retter i lerkarrene.
Muslingeskaller af forskellige arter og især østersskaller
går igen på mange af de køkkenmøddinger der er fundet gennem tiderne, efterhånden
som miljøet ændrede sig i de danske fjorde, forsvandt østersen og andre
fødekilder. Omkring 4000 f. kr. begynder der også at dukke hvedekerner op
blandt affaldet på køkkenmøddingen. Datidens
befolkning begynder at skifte erhverv fra fanger og jæger til bonde og dermed
begynder de at dyrke jorden og holde husdyr. En kornart fra dengang som er
beslægtet med en art vi kender i dag er spelt. Spelten blev især brugt til
brødbagning og grød, der er fundet rester af brændt-grød i nogle af de lerkar
som er fundet fra denne tidsperiode.
Til min jord til bord opgave har jeg valgt at forsøge mig
med en tilberedningsform som blev anvendt indenfor den ovennævnte tidsperiode,
og har derfor valgt at kalde mit emne for bopladsmad. Man kan stadig finde østers
ved de vestvendte kyster, så min plan er at tage en tur til vadehavet, for at
se om det kan lade sig gøre at finde østers der. P.ga. nutidens forurening skal
man i dag være opmærksom på at friske østers kan indeholde Novo virus, derfor
er det i dag klogt at tilberede østers således at de opnår en kernetemperatur
på min. 75 grader. Udover at tilberede østers,
er min plan også at bage et speltbrød med surdej som hævemiddel ud fra de
muligheder man havde på bopladsen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar