Har været en tur forbi min biotob, og vil med nedenstående billeder vise at foråret nu endelig har taget over. Jeg fandt forårsblomsterne nedenfor, i en lysning i skoven. Nu bliver det snart sjovere at gå på opdagelse der ude, når der begynder at komme lidt liv i skovbunden igen.

 

Udfordringsopgave / ler ovn / afslutning

Det er lykkes at få ler ovnen færdig, den er nu klar til afprøvning. Jeg har taget låget fra en kuglegrill, som jeg vil bruge som bund til ler ovnen. Et alternativ kunne være, at grave en fordybning i jorden og lave en grotte ved at beklæde huldet med natursten, og herefter stille ler ovnen hen over. Som sagt har jeg valgt at bruge låget fra en grill, da jeg ikke har et sted i haven jeg vil/kan begynde at grave hul. Efter at have tændt op med trækul, kommer ler ovnen over gløderne, hvorefter den får lov til at stå og blive godt varm. Som tidligere nævnt vil jeg prøve at bage et speltbrød som hæver delvis på surdej, i ler ovnen. Jeg tilsatte lidt hvedefibre til melet for at give brødet en grovere struktur.  

Bagetid for brødet var ca. 45 minutter, ler ovnen virkede fint, efter noget tid over gløderne blev leret godt gennemvarmet, hvilket gjorde at der var en god varme i ovnen. Brødet fik en let røget smag af grill, hvilket gav det grove brød en god robusthed.

Som tidligere nævnt vil jeg prøve at bage et speltbrød som hæver delvis på surdej

 

Efter at have tændt op med trækul, kommer ler ovnen over gløderne, hvorefter brødet sættes i ovnen.

 

 

Brødet fik en let røget smag af grill, hvilket gav det grove brød en god robusthed

Naturfænomener / opgave 6:

Målet med min opgave 6 omkring naturfænomener er at skabe kendskab til, at lege med vinden. Først skal der laves en håndholdt vindmølle, som er forholdsvis nem at lave. Der skal anvendes et stykke karton som skal være kvadratisk, et par perler, et søm og en bambuspind. Af værktøj skal der bruges en hammer og en saks. Når vindmøllen er lavet er planen at gå udendørs og undersøge hvorfra vinden kommer, og hvor kraftig den er, dette måles ved at holde møllen i forskellige retninger for at se hvornår den er i størst bevægelse. Man kan evt. gå ud og måle vindretningen og vindhastigheden over flere dage og dermed blive klogere på hvordan vinden arter sig over en fastsat periode. På en vindstille dag kan man lave forsøg med selv at skabe vind ved fx selv at vifte med karton, blæse med munden mod møllen og se hvor meget kraft man kan blæse med. Opgaven åbner op for at en målgruppe selv på kreativvis kan lave forsøg med at få vindmøllen i bevægelse. I Niels Ejbye-Ernst´s tekst Hvordan begrundes pædagogisk arbejde i naturen, fremhæves naturen som værende et godt rum for pædagogisk arbejde hvor børn kan få mulighed for at være afslappet, opmærksom og engagerede og dermed bedre til at forholde sig til det de laver. Der påpeges også i teksten, at pædagogen bør være til stede som børnenes refleksive samtalepartner der i processen udfordrer dem individuelt ud fra alder, udvikling og den kontekst de befinder sig i. Med andre ord, er det pædagogens opgave, at skabe en læreproces som er tilpasset det enkelte barn. Dette gøres bedst hvis man har gjort sig nogle didaktiske overvejelser, inden planlægningen af det forløb man ønsker at gennemføre. Pædagogisk ordbog definerer didaktik ”som den del af pædagogikken, der har med bibringelse af kundskaber at gøre – overvejelser og beslutninger vedrørende undervisningens mål, midler og sammenhæng mellem disse”. Det er ud fra denne definition jeg har beskrevet ovenstående opgave, det skal dog tilføjes at målgruppen er de yngste SFO børn, og at vindmølle projektet gerne skal tage udgangspunkt i børnenes egne oplevelser, undersøgelser og nysgerrighed og derigennem åbne mulighed for, at der skabes en fælles glæde ved at færdes i naturen. Der tages udgangspunkt i en æstetisk og evolutionspsykologisk position, set ud fra at barnet netop frit får lov til at udvikle og fordybe sig i naturen. Tillige ser jeg også opgaven med vinmøllen som en position der diskuterer naturen som et særligt rum for læreprocessers set ud fra, at der gerne via pædagogens vejledning og børnenes undersøgelser skulle opstå et samspil mellem teoretiske og sanselige erfaringer.

 

 

Vælg et stykke karton

 



Klip det kvadratisk og tegn en streg fra hjørne til hjørne uden stregerne støder sammen på midten.  Klip langs stregerne.

Bøj fire hjørner forsigtigt ind mod midten, så der kommer en lille lomme, der kan opfange vinden.

Sæt de foldede hjørner fast til midten med klips eller tape.

 

 

 

Sæt først en perle og derefter vindpropellen på et søm og tilsidst nok en perler igen. Slå derefter sømmet forsigtigt fast på en blomsterpind

 

 

 

 

 

Jord til bord opgave: (opstart)

Boplads mad / Jæger stenalderen / Bonde stenalderen

I jægerstenalderen levede mennesker i små grupper, man boede i små primitive hytter med ildsted midt på gulvet. Perioden er fra ca. 8000 til 4000 f. kr. Man levede af indsamling, jagt og fiskeri.

Ifølge arkæologers undersøgelser, ernærede stenaldermanden sig af en proteinrig kost fra både havet, og fra dyrriget. I modsætning til hvad mange tror så indtog stenaldermanden også til tider kulhydrater via planter som fx vildegræsfrø, agern og strandbeder. Strandbeder er beslægtet med nutidens rødbede og sukkerroe. Når man ikke havde succes med fiskeri og jagt måtte man gå ud for at samle vilde græsfrø og roer. Der blev også samlet nødder, vilde æbler og forskellige bær. Fx menes det at rævlingebær også kaldt sortebær, har haft en naturlig plads på menuen hos vores forfædre. Bærrene blev enten spist rå eller tilberedt sammen med kød. Arkæologiske fund fra affaldsbunker fra køkkenmøddingen ved kyst bopladser viser rester af fiskeben, skaller fra forskellige bløddyr samt flækket knogler som viser at man ikke kun spiste kødet fra jagtudbyttet men, at man også indtog knoglemarven for at få den næring som gemte sig her i.

Som kogekar til at tilberede maden i, brugte man spidsbundede lerkar som kunne bores ned i asken, og derved stå fast i bålet. Blandt arkæologiske fund fra bopladser, er b.la lerkar med skorper af brændte rester af urter og fisk, hvilket beviser at man har tilberedt sammenkogte retter i lerkarrene.

Muslingeskaller af forskellige arter og især østersskaller går igen på mange af de køkkenmøddinger der er fundet gennem tiderne, efterhånden som miljøet ændrede sig i de danske fjorde, forsvandt østersen og andre fødekilder. Omkring 4000 f. kr. begynder der også at dukke hvedekerner op blandt affaldet på køkkenmøddingen.  Datidens befolkning begynder at skifte erhverv fra fanger og jæger til bonde og dermed begynder de at dyrke jorden og holde husdyr. En kornart fra dengang som er beslægtet med en art vi kender i dag er spelt. Spelten blev især brugt til brødbagning og grød, der er fundet rester af brændt-grød i nogle af de lerkar som er fundet fra denne tidsperiode.

Til min jord til bord opgave har jeg valgt at forsøge mig med en tilberedningsform som blev anvendt indenfor den ovennævnte tidsperiode, og har derfor valgt at kalde mit emne for bopladsmad. Man kan stadig finde østers ved de vestvendte kyster, så min plan er at tage en tur til vadehavet, for at se om det kan lade sig gøre at finde østers der. P.ga. nutidens forurening skal man i dag være opmærksom på at friske østers kan indeholde Novo virus, derfor er det i dag klogt at tilberede østers således at de opnår en kernetemperatur på min. 75 grader.  Udover at tilberede østers, er min plan også at bage et speltbrød med surdej som hævemiddel ud fra de muligheder man havde på bopladsen.

Jord til bord opgave / Næste skridt

 

Som nævnt må jeg en tur til vadehavet for at finde østers til min opgave. De var nemme at finde, jeg gik en tur langs med strandkanten, her lå der en del østers som var skyllet ind med tidevandet, jeg fandt også en del blåmuslinger som jeg samlede nogle stykker af. Både muslinger og østers skal skylles godt for sand inden de anvendes.

I strandkanten fik jeg tændt et lille bål, da det var brændt ned til gløder placerede jeg en flad sten over gløderne, stenen skulle agere varmplade til en ler-gryde jeg havde medbragt. Efter gryden var placeret over bålet, blev der fyldt lidt vand i hvorefter de blåmuslinger som var i god stand kom i vandet, efter det var begyndt at koge. Muslingerne åbner sig efter få minutters kogning under låg, herefter er de færdige og tages op af gryden. De gamle bopladsmennesker havde ikke samme tilgang til grønsager som vi har i dag, men deres tilgang til vitaminer kunne de få ved b.la at samle forskellige vilde urter. Jeg har samlet lidt skvalderkål, mælkebøtter og fuglegræs som tilsammen giver et godt tilskud af både vitaminer og mineraler.

Kogevandet fra muslingerne blev tilsat en håndfuld af de medbragte urter, nok en håndfuld urter blev stødt til en grøn mos, mellem to stene og herefter tilsat i den kogende muslingefond.  – Østers åbnes ved at lirke en kniv ind mellem skallerne og derefter bryde lukkemusklen. Jeg forestiller mig at bopladsmanden brugte en flintkniv til at lirke østersen op med. Muslingerne og østersene blev taget ud af skallerne og kogt et par minutter med urterne. – En god og næringsrig østers-muslingesuppe er nu færdig.

Som tideligere nævnt har jeg også planlagt at bage et speltbrød ud fra en gammel opskrift. Jeg har udsat denne del af opgaven til jeg er færdig med mit næste VNT projekt som er udfordringsopgaven. Jeg har her planlagt at lave en ler-ovn hvilket vil give mulighed for at bage det nævnte brød helt på gammeldags vis.

(Læs også teksten nederst på siden /efter billederne)

 

Som nævnt må jeg en tur til vadehavet for at finde østers

Både muslinger og østers skal skylles godt for sand inden de anvendes

 

I strandkanten fik jeg tændt et lille bål, da det var brændt ned til gløder placerede jeg en flad sten over gløderne

 



Muslingerne åbner sig efter få minutters kogning under låg

 

Østers åbnes ved at lirke en kniv ind mellem skallerne

Kogevandet fra muslingerne blev tilsat en håndfuld af de medbragte urter 

 

En håndfuld urter blev stødt til en grøn mos, mellem to stene og herefter tilsat i den kogende muslingefond

Muslingerne og østersene blev taget ud af skallerne og kogt et par minutter med urterne

En god og næringsrig østers-muslingesuppe er nu færdig.

 

Som målgruppe har jeg en ide om at projektet henvender sig til SFO børn i alderen 7-8 år. De finmotoriske færdigheder er for denne målgruppe tilpas udviklet til at de kan gå med ud og samle de naturmaterialer som indgår i projektet. Tillige er der også gode chancer for at de formår at være deltagende i processerne når der skal samles brænde, laves bål og tilberedes mad.  Formålet med at tage målgruppen med på en historisk tidsrejse tilbage til bopladsmandens spisekammer, er dels at give børnene et historisk tilbage blik ud fra en praktisk vinkel, men også at give dem et forhold til

naturen og naturens resurser. ”Børn er mest opmærksom og opslugt, når de er aktivt handlende med noget konkret”, [Edlev 04-08: 161] Derfor er det vigtigt at fastholde projektet på et niveau hvor de har mulighed for at være deltagende og hvor der er plads til at udvise nysgerrighed gennem hele processen. Det er derfor vigtigt at pædagogen holder igen og ikke fremkommer med alle oplysninger, således at barnet får plads til refleksioner og mulighed for at skabe lysten til at lære mere. [inspireret af Edlev 04-08: 162]. Det er læringsprocessen / eller undervisnings forløbet og dannelsesprocessen som lægger op til at man som pædagog bør gøre sig nogle didaktiske overvejelser inden projektet sættes i gang. Lasse T. Edlev giver et bud på hvilke overvejelser man bør gøre sig når man har intension om at lære nogen noget. Man bør definere mål for læring, udvikling og dannelse – vurdere forudsætninger og skabe rammerne – vælge metoder, form og indhold – evaluere og korrigere pædagogisk praksis – og tilslut begrunde og reflektere over sine valg. [Edel 04-08: 161] Det er ud fra disse punkter jeg har gjort mig mine didaktiske overvejelser. Mål, formål og forudsætninger er som ovenfor skrevet, pga. naturens mangfoldige muligheder åbnes der op for at skabe flow hos den enkelte og derved skabe mulighed for at børnene får lyst til at deltage i opgaven. Samspillet mellem deltagerne udvikler dannelsesprocessen i form af udvidet kendskab til at begå sig med andre og, at løfte en opgave ud fra egne og fællesskabets kompetencer. Pædagogens rolle er b.la, løbende at tilpasse processen efter de forhold der byder sig på et givent tidspunkt. Som optakt til projektet får børnene lidt grundlæggende informationer omkring livet på en boplads og mulighederne for den gang, at få mad ”på bordet”. Der vil b.la blive læst højt fra bogen ”Smag på oldtiden” og på nettet vil vi i fællesskab finde eksempler på de urter som kunne findes og spises af bopladsmanden. Vi tager en dag i naturen og ser på, smager og samler skud fra spiselige urter. En anden dag tager vi til stranden og søger efter østers og muslinger som renses og klargøres til brug. Der samles ind til bål, hvorefter det er en fælles opgave, at lave og smage på maden. 3-4 Børn bliver sat sammen i grupper, i processen med at indsamle de spiselige ting. Der kan evt. også laves konkurrencer under vejs, om hvem der finder flest, størst eller sjoveste ting under indsamlingen.  Processen åbner også op for muligheden for, at børnene fanges af andre ting under deres søgen efter spiselige ting, fx forsteninger, krabbeskaller eller bare det at kaste sten længst ud i vandet. Det er pædagogens opgave at give muligheder for at nysgerrigheden får en vis plads, samtidig med at fokus holdes på den oprindelige opgave.

Udfordringsopgave / ler ovn

 



Som min udfordringsopgave har jeg valgt at lave en lille ler-ovn i bordmodel, jeg har ingen erfaringer med hvordan man laver en sådan ovn. Jeg regner med den vil kunne bruges til at bage små brød og stege små stege i. Jeg har b.la bestilt et tidsskrift på biblioteket, med vejledning i hvordan man laver en ler-ovn

Som det fremgår af nedenstående billeder, er jeg startet op på min udfordringsopgave. Jeg har fået anskaffet noget ler via UC syd, (mangler dog at få det betalt. :-D) og har fået det æltet sammen med noget ler jeg havde liggende, hvorefter jeg rullede det ud til en stor flade, mellem to stykker plastik. Den gammel grill fik jeg hentet ind i garagen, dens kugleform mener jeg vil være god som formgiver til ler ovnen.

Efter udrulningen af leret, blev det mens plastikket stadig sad på, flyttet forsigtig over i grillen, og formet så det ikke dannede ”rynker” /overlapninger. Efter at have fået leret formet på plads, trak jeg det øverste lag plastik af, og glattede leret ud med våd hånd. Herefter skar jeg kanten til så den blev rimelig ensartet, der blev skåret ud til en åbning samt en skorsten.

Lidt ler blev rullet ud, og herefter formet rund om den anvendte kagerulle således at den fik form som et rør. Kagerullen blev fjernet fra røret, hvorefter røret blev placeret som skorsten på ovnen. Det hele skal stå og hærde nogle dage så det kan blive stabil.

Mit håb er, at ler ovnen kan nå at blive færdig, så den kan indgå i min jord til bord opgave.

 

 

Grillen blev hentet ind og gjort klar til at "støbe" ovnen i

 



De to klumber ler æltes sammen

 

 



Leret rulles ud mellem to stykker plastik, til en stor plade.

 

 



Leret flyttes over i grillen og formes

 

 

 

Kanten tilrettes og der skæres ud til en åbning og en skorsten.

 

 

 

Skorstenen placeres og sættes fast





xx

Man kan organisere og udføre et pædagogisk forløb i naturen

 

Man kan organisere og udføre et pædagogisk forløb i naturen med en målgruppe, men det er ikke sikkert at afviklingen af forløbet kommer til at køre efter den rettesnor man forventer. I mit tilfælde hvor forløbet gik ud på at lave et fodringsbræt med en målgruppe, og derefter finde et sted i skoven hvor det kunne hænges op med mulighed for efterfølgende at komme forbi med jævne mellemrum og fylde op med foder, og følge med i det liv jeg forventede ville komme omkring fodringsbrættet. Processen med at samle materialer og ”bygge” et fodringsbrættet, kunne tilrettelægges rimelig forudsigelig. Jeg havde på forhånd sikret mig hvor i skoven de forskellige grene som skulle bruges, kunne findes. Jeg havde en ide om hvordan fodringsbrættet skulle samles. Med vejledning og hjælp har jeg en forventning om, at det vil kunne lykkes mig at få min målgruppe til at nå et acceptabelt resultat. Det betyder, at et langt stykke hen ad vejen vil jeg kunne planlægge mig gennem første del af forløbet. Det bliver straks sværere når naturen skal spille med. Under besøgene i skoven gik det ikke helt som planlagt, der kom ikke de fugle eller dyr på besøg jeg havde forventet, mens jeg var der. Björn Tordson gør netop opmærksom på i sin bog Perspektiv på friluftslivets pædagogik, at naturen er uforudsigelig og at man i rollen som friluftslivspædagog skal besidde evnen til, at kunne improvisere ud fra de muligheder der byder sig, på et givent tidspunkt. Jeg fandt selv en fordybelse mens jeg sad i skoven og ventede på at nogle fugle skulle vise interesse for det foder jeg forinden havde lagt ud. Fordybelsen beroede på de sanseoplevelser jeg fik mens jeg sad og lyttede til skovens lyde. Man kunne også med en målgruppe have lavet forskellige aktiviteter som fx, hvem kan finde det største træ, -se og tælle flest fugle – lytte til skoven - finde den største gren eller man kunne lege gemme mellem træerne og dermed bare hygge sig i fællesskabet med de andre. Björn Tordson påpeger at naturmødet giver mulighed for at opleve sociale sammenhæng på andre måder fordi autoriteter brydes og roller ændres, det giver muligheder for at andre færdigheder kan komme i spil i forhold til de roller der udspilles i et indendørs miljø. Endvidere skriver Björn også at vejen til indlevelse og forståelse i naturen handler om at åbne menneskers sanser for naturens kvaliteter og vække nysgerrighed for naturens væremåde. - Det kræver derfor at man som den professionelle har tilegnet sig et vist kendskab til hvordan naturoplevelser kan inddrages i et pædagogisk forløb. 

Har igen været forbi fodringsbrættet:

Har igen været forbi fodringsbrættet, denne gang var det foder jeg tidligere har lagt ud tager af fuglene eller andre dyr. Jeg lagde nyt foder på brættet og hang en ny hjemmelavet fedtkugle op, hvorefter jeg sad mig på en træstub et lille stykke fra fodringsbrættet og ventede i håb om at et par fugle ville komme forbi. Jeg sad en times tid men der skete intet, eller det vil sige at et par små fugle fløj rundt i området, på afstand var det svært at se hvilke fugle det var. Solen skinnede og man kunne høre en del fuglesang rundt i skoven, b.la var der ind i mellem en klukken fra træerne som lød á la en Gøg der kukker. Jeg ved ikke rigtig, det er meget tidlig på sæsonen såfremt det skulle være en Gøg, den kommer til Danmark først i foråret, Gøgen kendes på de lange spidse vinger og en lang hale, fjerdragten er grå med mørkere vinger og hale, dens sang lyder som et kuk-ku. Gøgen er kendt for at lægge sine æg i andre fugles reder, og dermed få dem til at opfostre sine unger, Gøgen overvintrer i Afrika syd for Sahara.

Efter en time gik jeg ned forbi skovsøen, denne gang var der liv der nede, et par svaner og forskellige vildænder svømmede rundt mellem isflagerne, en blitz and svømmede hen til mig, det vil sige en andefugl jeg altid har kaldt blitzand, jeg fandt ud af via nettet at blitzanden også kaldes pibeand pga. den specielle lyd den fremkommer med. Min tvivl er nu at den andefugl der på nettet kaldes pibeand er en grålig andefugl med et brunt hoved og en hvid plet i panden, min andefugl er mørk nærmest sort med en hvid plet i panden. Hvis nogen har et bud på hvad det er for en andefugl jeg har fotograferet så giv mig gerne et praj.

I en lysning fandt jeg nogle skovsyre som lige er kommet frem i forårssolen, de fik mine tanker henledt til min tid som spejderdreng hvor vi ofte færdedes i skoven, og hvor vi fandt planter som kunne spises. Skovsyre er en kløverligne plante som vokser under bøgetræer, den har en syrlig smag på grund af oxalsyre. Den kan spises som den er eller bruges i forskellige salater eller som pynt. Den bør kun spises i begrænset mængder pga. oxalsyren, til gengæld indeholder skovsyren mange C vitaminer.

Jeg lagde nyt foder på brættet og hang en ny hjemmelavet fedtkugle op

Efter en time gik jeg ned forbi skovsøen, denne gang var der liv der nede

Hvis nogen har et bud på hvad det er for en sort andefugl jeg har fotograferet så giv mig gerne et praj

I en lysning fandt jeg nogle skovsyre som lige er kommet frem i forårssolen

Når naturen skaber sit eget formsprog:

 

Efter at have været forbi Åbæk strand med VNT holdet hvor fokus var rettet mod at sanse naturens egne former eller selv, at skabe kunstneriske former ud fra objekter som forefindes naturligt på stedet. Tog jeg næste dag tilbage til Åbæk strand og skov hvor jeg gik på jagt bevæbnet med et Camara og en åben kreativitet.

Kreativiteten skal her ses som en evne til at forbinde fantasi og det faktiske hvilket vil sige, at få naturens egne elementer til at fremstå som et kunstnerisk formsprog uden det ligner et konkret objekt men så det alligevel giver oplevelsen af at ligne noget genkendelig eller i det mindste, at det giver en sanselig oplevelse som indfanges i øjeblikket. Resultatet fra min tur har jeg lagt ind på videoen nedenfor, prøv om du kan se træet der ligner en gedebuk, pigen ved stranden og færdselsbetjenten eller måske åbner din kreativitet op for helt andre oplevelser mens videoen kører.   

 

 

 

 

Besøg ved fodringsbrættet / Aktivitet ved biotop /opgave 5

 

 

 

Har været en tur forbi fodringsbrættet, for at se om der var aktiviteter omkring det. Der var ikke sket ret meget, det så ud som om der var taget af kornblandingen som var lagt ud men der var ingen dyr/fugle at se i området. Lagde lidt medbragt rugbrødsstykker på brættet, ventede lidt for at se om der skete noget. Efter 45 min. med stilhed, gik turen tilbage ned forbi skovsøen.

 

Når der ikke er fugle at se i skoven, så kan man gå ned og fodre ænderne ved skovsøen, men her var der heller ingen fugle at se, søen var froset til is, og ænderne var væk.