Vi fodrer fugle, så vi kan se dem: / Aktivitet omkring biotopen: /opgave 5

Min biotop opgave skal denne gang omhandle, børns respekt og omsorg for naturens dyr. Målgruppen er børnehavebørn i alderen 5-6 år. Opgaven bygger på hvordan man kan hjælpe fugle om vinteren ved at sætte foder ud til dem. Vi bruger en plads i skoven, til at lægge foder ud på, og vi vil lave et fodringsbræt som falder i pagt med naturen. Målet er at give børnene glæde ved at færdes i, og bruge naturen som læringselement i henhold til punktet i de pædagogiske læringsplaner som omhandler læring og udvikling i naturen og naturfænomener. I fællesskab med børnene tager vi ud i naturen og finder naturmaterialer som kan bruges til at lave et fodringsbræt. I fællesskab samler vi fodringsbrættet, tanken er at finde lidt børnelitteratur omkring de fugle vi kan forvente vil kunne ses omkring fodringsbrættet og hvad de spiser. tillige vil vi lave nogle fodrings/fedt kolber med forskellige kornsorter i.

Som sagt vil vi i fællesskab finde en god plads i skoven hvor fodringsbrættet skal hænges op, herefter vil vi en til to gange i ugen tage ud og i agttage hvorvidt der er fugle som vil gøre brug af det foder vi lægger ud, og der bliver selvfølgelig løbende lagt foder ud mens vi er der. Med kamera vil vi tage billeder hvis vi får mulighed for at se fugle eller andre dyr vi ikke kender, hvorefter vi vil forsøge at slå dem op i noget litteratur når vi kommer hjem.

  

 

 

I skovbunden ligger en stak grene, vi tager et par stykket med

Fra et nedfaldent grantræ tager vi lidt grangrene  

  Bunden skæres ud af en tynd finerplade

 En gren kortes af og skrues fast i bundpladen

Forskellige kornsorter og nøder blandes sammen

 Lidt afskummet fedt fra en ny-kogt suppe blandes i kornblandingen hvorefter blandingen deles ud i portioner som lægges på køl.



  I skovkanten ud til en åben mark var der en god plads til fodringsbrættet.

 

Grangrenene snøres fast som ”tag” så de skærmer lidt af for de fugle der vil bruge fodringsbrættet.

Det er ikke det flotteste fodringsbræt, men det vil kunne hænge diskret, og falde ind i naturomgivelserne.  

 Et par af fedtkolberne fæstnes i grangrenene

  På fodringsbrættet lægges en fedtkolbe, lidt overskåren æble og forskellige kornsorter.

 

Hjemmelavet rygeost:

Rygeost

Der anvendes 1 liter økologisk skummetmælk, 1 dl økologisk kærnemælk og lidt salt.

Skummetmælk, kernemælk og salt blandes i en skål og stilles til syrning ved stuetemperatur i ca. 1 døgn. Herefter hældes den syrnet masse i en sigte som er beklædt med et klæde, og stilles til afdrypning over en skål i køleskabet i ca. et døgn. Tilbage i klædet er nu ostemassen som enten kan blandes med udvalgte krydderier og serveres som krydderost eller massen kan røres nænsomt sammen, smages til med lidt salt og derefter lægges i en trådsigte som forinden er penslet med lidt rapsolie, for at ostemassen bedre kan vendes ud efter rygningen.

Jeg har valgt at ryge osten i en kuglegril. – Fra haven har jeg samlet lidt halmstrå som antændes i bunden af grillen. Ostemassen anbringes lidt højere oppe i grillen. Når der fremkommer en røgudvikling fra den ulmende halm, lægges låget på grillen og rygningen foregår i ca. 5-10 minutter.

Den hjemmelavede rygeost er nu klar til brug.

 

 Skummetmælk, kernemælk og salt blandes i en skål og stilles til syrning

 

 Efter afdrypning er ostemassen i klædet mens vallen er tilbage i skålen.

 

Ostemassen røres sammen

 

 

Det gør ikke noget at halmen er lidt fugtig, det gør at den ulmer længere uden at antænde under rygningen.

 

Ostemassen anbringes i grillen

 



Der ryges

 

 



 

  En lækker cremet rygeost klar til brug.

Ler-opgave

 

 

Krukke med dame

 

 

Højhus

 

Rose

Museumsopgave

Optakt til besøget:

Lad mig sige det med det samme, min opgave omkring museumsbesøg bliver jeg nødt til at gribe modsat an, i forhold til opgave beskrivelsen.  Jeg har set mig varm på et arrangement som foregår på Historiecenteret ved Dybbøl Banke i Sønderborg. Museet har i vinterhalvåret kun åbnet om lørdagen, med mindre man kommer med en gruppe og på forhånd har bestilt tid. I vinterferien holdes der dog åbnet fra 11 til 14 på hverdage, hvor man kan deltage i arrangementet Vinterferie på Dybbøl Banke. Lørdage i vinterhalvåret er arrangementet Vinteren 1864. Desværre lå jeg syg den lørdag jeg havde planlagt at tage til Dybbøl for at lade mig inspirere, til denne opgave. Derfor vil jeg bruge opgaven som optakt til et senere besøg.

 Den 2. slesvigske krig - eller krigen i 1864 som den til hverdag omtales som - sluttede officielt d. 16. november 1864 med afleveringen af den ratificerede fredstraktat. Med afståelsen af de tre hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenborg mistede Danmark 2/5 af det tidligere område [http://1864.dk/] Det afgørende slag foregik på Dybbøl Banke. - På Historiecenter Dybbøl Banke træder man ind i de dramatiske dage under krigen i 1864. Man bliver selv en del af dramaet, og får ny viden om et af Danmarkshistoriens vigtigste slag. [http://www.museum-sonderjylland.dk/dybbol-banke.html]

Museet lover de besøgende en uforglemmelig sanseoplevelse, med lyde fra buldrende kanoner som blandede sig med skrigene fra de sårede soldater. Man får et kig ind i soldaterbyen bag fronten hvor soldaterne hviler ud. Museet er kendt for at være god til at levende gøre historien som stedet fortæller, b.la er det et sted hvor tingene gerne må berøres.

Som optakt til et besøg på Historiecentret i Dybbøl er der mulighed for at orientere sin på net-siden http://1864.dk/ omkring baggrundshistorien for krigen 1864. Via museets hjemmeside er der også mulighed for at se en kort film, om Historiecenteret og dets muligheder. Min fascination falder på, den måde museet lægger op til at levende gør en af Danmarks vigtige historier. Der lægges virkelig op til, at tilgodese det der under læringsstile betragtes som røre og gøre børn. Tanken bag læringsstile er, at vi alle lærer på forskellige måder. Nogle af os lærer bedst ved at se. De trives godt med den traditionelle tavleundervisning. Andre forstår og husker bedst det, de får fortalt eller hører. Så er der også gøre- og røre-børnene. Røre børn skal helst have tingene i hånden. De har behov for at røre det, de skal lære. Gøre børn skal helst bevæge sig og bruge kroppen mens de tilegner sig viden.

Den pædagogiske linje må være, at der netop tages hensyn til at man får lov til at komme på en oplevelsestur tilbage i tiden, hvor man i nogle situationer får lov til at ”leg med”, rører ved kanonen, dufte og rører ved halmen i sengene, og hører de spændene beretninger fra livet ved fronten. Målgruppen vurder jeg til at være meget bred. Museet selv lægger op til at skolebørn kan flytte historietimen hen på Dybbøl Banke og få en uforglemmelig undervisning i krigens gang. De tilbyder også special forløb for børn samt unge med særlige behov, her er udgangspunktet, at man sammensætter et forløb med så meget aktiv deltagelse som muligt og med ekstra tid i forhold til de øvrige forløb.

Min målgruppe er unge med særlige behov, dvs. unge der af den ene eller anden grund har nogle indlæringsvanskeligheder. Dagen inden besøget vil de unge få en kort baggrundsviden omkring krigen og livet i skøttegravene.  Vi vil se filmen som kan hentes ned fra - http://www.museum-sonderjylland.dk/SIDERNE/Museerne/Dybbol-Banke/01a-Reklamefilm.html  - og derefter tager vi en snak om hvad det er vi skal ind og se, og hvad vi kan forvente os af dagen. Vi vil på forhånd indgå aftale med Dybbøl Banke om, at få et forløb for unge med særlige behov.-

Når vi ankommer til museet begynder dagen med en lille film om baggrunden for krigen og vi tager herefter ud til fronten og løbegravene på Dybbøl Banke. Sanserne går på opdagelse, og fortælleren tager udgangspunkt i de emner, de unge bringer på bane. - I soldaterbyen ser vi, hvordan soldaterne spiste og sov. Der bliver lejlighed til at studere deres våben og udrustning og nogle prøver uniformer. De unge støber alle en kugle i smedjen og bager en pandekage over kogeskurets åbne ild. - Under stormen på skansen øver vi eksercits og stormer skansen eller trækker den tonstunge rullebro ind. Vi viser den dramatiske film ’Stormdagen’ om det afgørende slag i 1864. [http://www.museum-sonderjylland.dk/SIDERNE/Undervisning/05f-dybbol-banke.html]

 

Efter besøget, vil vi først tage en snak om hvad det var vi oplevede, derefter er tanken at vi forsøger at føre de sanseindtryk vi har taget med hjem, ned på papir, dvs. at hver især maler et billede af det de syntes har gjort størst indtryk på dem, og bagefter går de sammen i deres grupper á 3 prs og fortæller hver deres historien bag det billede de har valgt at male. Billederne bliver derefter hængt op i fællesrummet.

Didaktiske overvejelser: - Inden museumsbesøget, bliver de unge opdelt i grupper á 3 personer, hver gruppe får udleveret et digitalt kamera, således at de har mulighed for at udvælge de indtryk, som fanger dem mest. På grund af de unges nedsatte boglige kompetencer, og for nogens vedkommende, problemer med at huske detaljer fra det de har oplevet, ser jeg kameraet som et godt redskab til at fastholde situationer eller oplevelser, og dermed gøre det lettere for dem når de skal vælge en situation fra besøget på Dybbøl Banke, som skal males. De unge har mulighed for at vælge et billede de har taget med kameraet, og male efter det, eller de kan printe et billede ud i sort/hvid og derefter farvelægge det med olie maling. De må naturligvis også male frit ud fra måden de husker en situation på.

 

 

Soldatersuppe anno 1864 / Grøn Søbekål 

Denne suppe var en typisk spise fra først i 1800tallet. De mange grønsager som er i suppen gør den til et måltid som har en stor mætteevne og som indeholder en del næringsstoffer. Den er nem at lave selv i store portioner. Suppen nævnes ofte i historiske tidsskrifter som fængselsmad, den kunne billiggøres ved at undlade en del af grønsagerne og i stedet tilsætte en større mængde havregryn og dermed bevares mæthedsgraden, men næringsværdien blev væsentligt nedsat. Saltning af kød var en af datidens måder at forlænge holdbarheden på da man ikke havde samme nedkølingsmuligheder som i dag.

Hvorvidt man spiste grøn søbekål ved Dybbøl banke under slaget i 1864 ved jeg ikke, men jeg mener at retten har været et oplagt bud på datidens mad der let kunne tilberedes ude i feltet til mange sultende soldater. Jeg tror at navnet søbekål skyldes dels det store indhold af grønkål og andre bladgrønsager, og så fordi at retten tilberedes som suppe men den får en let tyk ”klistret” konsistens som binder fyldet sammen på grund af den tilsatte havregryn som dels giver retten nogle fibre og dels er med til at jævne suppen. Jeg forestiller mig at man nærmest har, måtte søbe grønsagerne med suppen når retten skulle spises.

Opskrift:

Der anvendes grønkål, spinat, bladselleri, kørvel, porrer, gulerødder, kartofler, havregryn og saltet flæsk. –

Flæsket udvandes godt. Kål, spinat og kørvel pilles skylles og hakkes. – Porrer, gulerødder, bladselleri og kartofler skæres i passende stykker. Flæsket koges i en suppe til det er næsten mørt, kartofler tilsættes og koges i ca. 15 minutter.  De resterende grønsager tilsættes og koger med til kødet er mørt. – Kødet tages op, og suppen tilsættes lidt havregryn og smages til med salt og peber, koges godt igennem og serveres med en skive af det saltet flæsk til.



 

 

Jeg har ikke kunne finde noget saltet flæsk, så jeg valgte selv at salte det.

Efter flæsket har lagt i saltlagen, skal det udvandes lidt inden det koges.

 



 

Flæsket koges i en suppe til det er næsten mørt.

 

Kartofler tilsættes

 

Grønkål og de andre ingredienser tilsættes

 

Til sidst tilsættes havregryn



En lækker mættende suppe er nu færdig 

 

Hvordan kom søbekålen ind i museumsprojekt? - Der har hele tiden lagt en tanke omkring spørgsmålet ”hvad mon de spiste ude på skansen i 1864”. Jeg valgte at undersøge hvilke retter der var typiske for perioden og valgte så den ret der for mig var mest nærlæggende at servere i den givende situation. For at fortsætte den sanseoplevelse man får på Dybbøl Banke, er tanken at rykke ud i det fri og tilberede søbekålen over åbent ild sammen med målgruppen og derefter spise en ret som smager af 1864. At tilberede retten udendørs over åbent ild giver de unge en fornemmelse af de betingelser der var i feltkøkkenet.



 

Besøg på Historiecenteret ved Dybbøl Banke

Afvent senere beretning omkring mit besøg på Historiecenteret ved Dybbøl Banke

 

Tekstiler:

 

 

 

Bred riflet fløjl:

Som bukser til min stangdukke har jeg - om syet et par børnebukser i bred riflet lysbrun fløjl. Jeg fandt bukserne i en genbrugsbutik til 10 kr. Fordelen ved at bruge genbrugstøj til at sy tøj til stangdukken er, at man enten helt gratis kan bruge eget aflagte tøj, eller at man for få penge kan købe tøjet i genbrugsbutikkerne.

Bred riflet fløjl stoffet er et levn fra 70erne, hvor det især var populært at bruge til frakker, tasker, puder og i nogle tilfælde også til bukser, det var sågar også populært at bruge den bred riflet fløjl til sengetæpper til skibsbriksen. Bredriflet fløjl er fløjlsstof med et wales tal fra 0 til 10. Wales er betegnelsen for "kvaliteten" af fløjlsstoffet, hvis tallet er høj er det en tynd kvalitet og hvis det er lavt er det en tykkere kvalitet. Meget fint fløjl har et wales tal på 21, fløjl er vævet stof med tæt, blød luv. (luv vil sige at stoffet har en blød, loden retside)

Jeg vendte vrangen ud på bukserne og lagde dukkekroppen hen over bukserne hvorefter jeg tegnede en skitse af underkroppen /benene og hoftepartiet. For at undgå at skulle sy for meget gjorde jeg brug af grundformen på bukserne således, at jeg klippede de oprindelige bukser mindre og smallere og bibeholdte en del af de oprindelige sammensyninger. Herefter hæftede jeg bukserne sammen med nål og tråd. Det var ikke så svært at sy i stoffet, og det var forholdsvis hurtigt at sy i hånden.

 

 

Striktrøjen:

Som trøje til min stangdukke, har jeg i gemmerne fundet en aflagt blå striktrøje fra en af mine piger. Jeg tegnede en skitse ud fra dukkens størrelse, hvorefter skitsen blev brugt til at klippe en dukke trøje ud af den aflagte trøje. På vrangsiden syede jeg dukketrøjen sammen med nål og tråd. Det var forholdsvis let at sy i garntrøjen. Det viste sig dog senere at det var svært at få mine syninger til at holde, da de garnmasker jeg havde klippet over begyndte at ”løbe” eller gå op. Det viste sig at være knap så god en ide at klippe i en striktrøje, og derefter sy den om til en stangdukketrøje.