mandag den 28. januar 2013

Tekstiler:

 
 
 
Bred riflet fløjl:
Som bukser til min stangdukke har jeg - om syet et par børnebukser i bred riflet lysbrun fløjl. Jeg fandt bukserne i en genbrugsbutik til 10 kr. Fordelen ved at bruge genbrugstøj til at sy tøj til stangdukken er, at man enten helt gratis kan bruge eget aflagte tøj, eller at man for få penge kan købe tøjet i genbrugsbutikkerne.
Bred riflet fløjl stoffet er et levn fra 70erne, hvor det især var populært at bruge til frakker, tasker, puder og i nogle tilfælde også til bukser, det var sågar også populært at bruge den bred riflet fløjl til sengetæpper til skibsbriksen. Bredriflet fløjl er fløjlsstof med et wales tal fra 0 til 10. Wales er betegnelsen for "kvaliteten" af fløjlsstoffet, hvis tallet er høj er det en tynd kvalitet og hvis det er lavt er det en tykkere kvalitet. Meget fint fløjl har et wales tal på 21, fløjl er vævet stof med tæt, blød luv. (luv vil sige at stoffet har en blød, loden retside)
Jeg vendte vrangen ud på bukserne og lagde dukkekroppen hen over bukserne hvorefter jeg tegnede en skitse af underkroppen /benene og hoftepartiet. For at undgå at skulle sy for meget gjorde jeg brug af grundformen på bukserne således, at jeg klippede de oprindelige bukser mindre og smallere og bibeholdte en del af de oprindelige sammensyninger. Herefter hæftede jeg bukserne sammen med nål og tråd. Det var ikke så svært at sy i stoffet, og det var forholdsvis hurtigt at sy i hånden.
 




 





Striktrøjen:

Som trøje til min stangdukke, har jeg i gemmerne fundet en aflagt blå striktrøje fra en af mine piger. Jeg tegnede en skitse ud fra dukkens størrelse, hvorefter skitsen blev brugt til at klippe en dukke trøje ud af den aflagte trøje. På vrangsiden syede jeg dukketrøjen sammen med nål og tråd. Det var forholdsvis let at sy i garntrøjen. Det viste sig dog senere at det var svært at få mine syninger til at holde, da de garnmasker jeg havde klippet over begyndte at ”løbe” eller gå op. Det viste sig at være knap så god en ide at klippe i en striktrøje, og derefter sy den om til en stangdukketrøje.  













 
 
 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar