Rygeost
Der anvendes 1 liter økologisk skummetmælk, 1 dl økologisk
kærnemælk og lidt salt.
Skummetmælk, kernemælk og salt blandes i en skål og stilles
til syrning ved stuetemperatur i ca. 1 døgn. Herefter hældes den syrnet masse i
en sigte som er beklædt med et klæde, og stilles til afdrypning over en skål i
køleskabet i ca. et døgn. Tilbage i klædet er nu ostemassen som enten kan
blandes med udvalgte krydderier og serveres som krydderost eller massen kan
røres nænsomt sammen, smages til med lidt salt og derefter lægges i en
trådsigte som forinden er penslet med lidt rapsolie, for at ostemassen bedre
kan vendes ud efter rygningen.
Jeg har valgt at ryge osten i en kuglegril. – Fra haven har
jeg samlet lidt halmstrå som antændes i bunden af grillen. Ostemassen anbringes
lidt højere oppe i grillen. Når der fremkommer en røgudvikling fra den ulmende
halm, lægges låget på grillen og rygningen foregår i ca. 5-10 minutter.
Den hjemmelavede rygeost er nu klar til brug.
Ostemassen røres sammen
Det gør ikke noget at halmen er lidt fugtig, det gør at den
ulmer længere uden at antænde under rygningen.
Ostemassen anbringes i grillen
Der ryges
En lækker cremet rygeost klar til brug.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar