På sporejagt:

Var en tur ved min biotop, gik lidt rundt i området for at se om der skulle være dyrespor i den sne som lå i skovbunden. Der var masser af spor, men de var fremkommet af folk der havde gået i området, og de dyrespor jeg kunne få øje på stammede fra de hunde der bliver luftet i skoven. Jeg trak dybere ind i skoven ind gennem krattet, væk fra stisystemet, gik lidt rundt men fandt ikke rigtigt noget. På et tidspunkt blev jeg fanget af en grøn oase midt i det sneklædte landskab. Det var en stor kristtorn den kan normalt udvikle sig til en stor busk eller til et mindre træ, som kan bliver op til 10 meter højt. De tykke grønne blade er blanke og mørkegrønne på oversiden og mere lyse på undersiden. Bladene kan være med torn, den blomstrer i maj måned med små hvide duftende blomster. Det mest almindelige er, at der er hanplanter og hunplanter, men enkelte planter kan godt være tvekønnede. Både han- og hunblomsterne afgiver nektar til glæde for mange forskellige insekter. Derefter udvikles der frugter på hunplanterne – de er ved modenhed røde. Bærrene kan sidde på planterne vinteren igennem. Jeg gik lidt rundt og betragtede planten, hvorefter jeg fortsatte min jagt på dyrespor.

 

Jeg blev fanget af en grøn oase midt i det sneklædte landskab

 

De tykke grønne blade er blanke og mørkegrønne på oversiden og kan være med torne

Jeg kom ned forbi et å-løb, og her var der gevinst. I sneen var der tydlige spor efter en ræv, jeg fulgte sporene gennem skoven. På et tidspunkt kom jeg forbi et snebeklædt faldentræ, her var der nye spor efter endnu et dyr. Efter en søgning på nettet er jeg nået frem til, at de nye spor må være fra en mår.  Måren afsætter gerne sit spor i sæt to og to. Måren bevæger sig ofte i hop, hvilket ses af sporene.

 Jeg kom ned forbi et å-løb

I sneen var der tydlige spor efter en ræv

Jeg fulgte sporene gennem skoven

På et tidspunkt kom jeg forbi et snebeklædt faldentræ, her var der nye spor efter endnu et dyr

 

 

De nye spor må være fra en mår

Måren afsætter gerne sit spor i sæt to og to

 

Som sagt fulgte jeg rævesporerne gennem sneen. Mellem nogle grene lå der lidt rævelort, dette bekræftede min anelse om, at det er en ræv jeg er på ”jagt” efter. Sporerne førte mig hen til et nedfaldende træ, hvor der var tydelige tegn på at ræven har gravet et rævehul. Der var ræve spor som førte ned i hulen. –

 Mellem nogle grene lå der lidt rævelort

Sporerne førte mig hen til et nedfaldende træ

Der var tydelige tegn på at ræven har gravet et rævehul

 

Der var ræve spor som førte ned i hulen

Ræven genkendes på dens trekantede ansigt, den spidse snude, den buskede hale og den røde farve. Den kan blive op til 10 - 12 år gammel. Ræve lever i par eller familie-grupper på et territorium. Territoriets størrelse er afhængig af, hvor meget mad der er i området. Rævene mærker deres territorium af med dufte. Duftene viser andre ræve at området er optaget. Rævene har duftkirtler mellem trædepuderne på poterne - og med dem sætter de duftmærker på de stier de betræder langs deres territorium. Parring finder sted i januar-februar, og efter 53 dage føder hunræven et kuld på 4-8 hvalpe. Når hvalpene er 1 måned gamle begynder de at bevæge sig rundt udenfor graven. Med efterårets komme, forlader hvalpene familien. Ræven æder mus, harer, kaniner, rådyr, fugle, fugleæg og insekter. Men den kan også spise frugt og døde dyr.