Museumsopgave

Optakt til besøget:

Lad mig sige det med det samme, min opgave omkring museumsbesøg bliver jeg nødt til at gribe modsat an, i forhold til opgave beskrivelsen.  Jeg har set mig varm på et arrangement som foregår på Historiecenteret ved Dybbøl Banke i Sønderborg. Museet har i vinterhalvåret kun åbnet om lørdagen, med mindre man kommer med en gruppe og på forhånd har bestilt tid. I vinterferien holdes der dog åbnet fra 11 til 14 på hverdage, hvor man kan deltage i arrangementet Vinterferie på Dybbøl Banke. Lørdage i vinterhalvåret er arrangementet Vinteren 1864. Desværre lå jeg syg den lørdag jeg havde planlagt at tage til Dybbøl for at lade mig inspirere, til denne opgave. Derfor vil jeg bruge opgaven som optakt til et senere besøg.

 Den 2. slesvigske krig - eller krigen i 1864 som den til hverdag omtales som - sluttede officielt d. 16. november 1864 med afleveringen af den ratificerede fredstraktat. Med afståelsen af de tre hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenborg mistede Danmark 2/5 af det tidligere område [http://1864.dk/] Det afgørende slag foregik på Dybbøl Banke. - På Historiecenter Dybbøl Banke træder man ind i de dramatiske dage under krigen i 1864. Man bliver selv en del af dramaet, og får ny viden om et af Danmarkshistoriens vigtigste slag. [http://www.museum-sonderjylland.dk/dybbol-banke.html]

Museet lover de besøgende en uforglemmelig sanseoplevelse, med lyde fra buldrende kanoner som blandede sig med skrigene fra de sårede soldater. Man får et kig ind i soldaterbyen bag fronten hvor soldaterne hviler ud. Museet er kendt for at være god til at levende gøre historien som stedet fortæller, b.la er det et sted hvor tingene gerne må berøres.

Som optakt til et besøg på Historiecentret i Dybbøl er der mulighed for at orientere sin på net-siden http://1864.dk/ omkring baggrundshistorien for krigen 1864. Via museets hjemmeside er der også mulighed for at se en kort film, om Historiecenteret og dets muligheder. Min fascination falder på, den måde museet lægger op til at levende gør en af Danmarks vigtige historier. Der lægges virkelig op til, at tilgodese det der under læringsstile betragtes som røre og gøre børn. Tanken bag læringsstile er, at vi alle lærer på forskellige måder. Nogle af os lærer bedst ved at se. De trives godt med den traditionelle tavleundervisning. Andre forstår og husker bedst det, de får fortalt eller hører. Så er der også gøre- og røre-børnene. Røre børn skal helst have tingene i hånden. De har behov for at røre det, de skal lære. Gøre børn skal helst bevæge sig og bruge kroppen mens de tilegner sig viden.

Den pædagogiske linje må være, at der netop tages hensyn til at man får lov til at komme på en oplevelsestur tilbage i tiden, hvor man i nogle situationer får lov til at ”leg med”, rører ved kanonen, dufte og rører ved halmen i sengene, og hører de spændene beretninger fra livet ved fronten. Målgruppen vurder jeg til at være meget bred. Museet selv lægger op til at skolebørn kan flytte historietimen hen på Dybbøl Banke og få en uforglemmelig undervisning i krigens gang. De tilbyder også special forløb for børn samt unge med særlige behov, her er udgangspunktet, at man sammensætter et forløb med så meget aktiv deltagelse som muligt og med ekstra tid i forhold til de øvrige forløb.

Min målgruppe er unge med særlige behov, dvs. unge der af den ene eller anden grund har nogle indlæringsvanskeligheder. Dagen inden besøget vil de unge få en kort baggrundsviden omkring krigen og livet i skøttegravene.  Vi vil se filmen som kan hentes ned fra - http://www.museum-sonderjylland.dk/SIDERNE/Museerne/Dybbol-Banke/01a-Reklamefilm.html  - og derefter tager vi en snak om hvad det er vi skal ind og se, og hvad vi kan forvente os af dagen. Vi vil på forhånd indgå aftale med Dybbøl Banke om, at få et forløb for unge med særlige behov.-

Når vi ankommer til museet begynder dagen med en lille film om baggrunden for krigen og vi tager herefter ud til fronten og løbegravene på Dybbøl Banke. Sanserne går på opdagelse, og fortælleren tager udgangspunkt i de emner, de unge bringer på bane. - I soldaterbyen ser vi, hvordan soldaterne spiste og sov. Der bliver lejlighed til at studere deres våben og udrustning og nogle prøver uniformer. De unge støber alle en kugle i smedjen og bager en pandekage over kogeskurets åbne ild. - Under stormen på skansen øver vi eksercits og stormer skansen eller trækker den tonstunge rullebro ind. Vi viser den dramatiske film ’Stormdagen’ om det afgørende slag i 1864. [http://www.museum-sonderjylland.dk/SIDERNE/Undervisning/05f-dybbol-banke.html]

 

Efter besøget, vil vi først tage en snak om hvad det var vi oplevede, derefter er tanken at vi forsøger at føre de sanseindtryk vi har taget med hjem, ned på papir, dvs. at hver især maler et billede af det de syntes har gjort størst indtryk på dem, og bagefter går de sammen i deres grupper á 3 prs og fortæller hver deres historien bag det billede de har valgt at male. Billederne bliver derefter hængt op i fællesrummet.

Didaktiske overvejelser: - Inden museumsbesøget, bliver de unge opdelt i grupper á 3 personer, hver gruppe får udleveret et digitalt kamera, således at de har mulighed for at udvælge de indtryk, som fanger dem mest. På grund af de unges nedsatte boglige kompetencer, og for nogens vedkommende, problemer med at huske detaljer fra det de har oplevet, ser jeg kameraet som et godt redskab til at fastholde situationer eller oplevelser, og dermed gøre det lettere for dem når de skal vælge en situation fra besøget på Dybbøl Banke, som skal males. De unge har mulighed for at vælge et billede de har taget med kameraet, og male efter det, eller de kan printe et billede ud i sort/hvid og derefter farvelægge det med olie maling. De må naturligvis også male frit ud fra måden de husker en situation på.

 

 

Soldatersuppe anno 1864 / Grøn Søbekål 

Denne suppe var en typisk spise fra først i 1800tallet. De mange grønsager som er i suppen gør den til et måltid som har en stor mætteevne og som indeholder en del næringsstoffer. Den er nem at lave selv i store portioner. Suppen nævnes ofte i historiske tidsskrifter som fængselsmad, den kunne billiggøres ved at undlade en del af grønsagerne og i stedet tilsætte en større mængde havregryn og dermed bevares mæthedsgraden, men næringsværdien blev væsentligt nedsat. Saltning af kød var en af datidens måder at forlænge holdbarheden på da man ikke havde samme nedkølingsmuligheder som i dag.

Hvorvidt man spiste grøn søbekål ved Dybbøl banke under slaget i 1864 ved jeg ikke, men jeg mener at retten har været et oplagt bud på datidens mad der let kunne tilberedes ude i feltet til mange sultende soldater. Jeg tror at navnet søbekål skyldes dels det store indhold af grønkål og andre bladgrønsager, og så fordi at retten tilberedes som suppe men den får en let tyk ”klistret” konsistens som binder fyldet sammen på grund af den tilsatte havregryn som dels giver retten nogle fibre og dels er med til at jævne suppen. Jeg forestiller mig at man nærmest har, måtte søbe grønsagerne med suppen når retten skulle spises.

Opskrift:

Der anvendes grønkål, spinat, bladselleri, kørvel, porrer, gulerødder, kartofler, havregryn og saltet flæsk. –

Flæsket udvandes godt. Kål, spinat og kørvel pilles skylles og hakkes. – Porrer, gulerødder, bladselleri og kartofler skæres i passende stykker. Flæsket koges i en suppe til det er næsten mørt, kartofler tilsættes og koges i ca. 15 minutter.  De resterende grønsager tilsættes og koger med til kødet er mørt. – Kødet tages op, og suppen tilsættes lidt havregryn og smages til med salt og peber, koges godt igennem og serveres med en skive af det saltet flæsk til.



 

 

Jeg har ikke kunne finde noget saltet flæsk, så jeg valgte selv at salte det.

Efter flæsket har lagt i saltlagen, skal det udvandes lidt inden det koges.

 



 

Flæsket koges i en suppe til det er næsten mørt.

 

Kartofler tilsættes

 

Grønkål og de andre ingredienser tilsættes

 

Til sidst tilsættes havregryn



En lækker mættende suppe er nu færdig 

 

Hvordan kom søbekålen ind i museumsprojekt? - Der har hele tiden lagt en tanke omkring spørgsmålet ”hvad mon de spiste ude på skansen i 1864”. Jeg valgte at undersøge hvilke retter der var typiske for perioden og valgte så den ret der for mig var mest nærlæggende at servere i den givende situation. For at fortsætte den sanseoplevelse man får på Dybbøl Banke, er tanken at rykke ud i det fri og tilberede søbekålen over åbent ild sammen med målgruppen og derefter spise en ret som smager af 1864. At tilberede retten udendørs over åbent ild giver de unge en fornemmelse af de betingelser der var i feltkøkkenet.



 

Besøg på Historiecenteret ved Dybbøl Banke

Afvent senere beretning omkring mit besøg på Historiecenteret ved Dybbøl Banke

 

Tekstiler:

 

 

 

Bred riflet fløjl:

Som bukser til min stangdukke har jeg - om syet et par børnebukser i bred riflet lysbrun fløjl. Jeg fandt bukserne i en genbrugsbutik til 10 kr. Fordelen ved at bruge genbrugstøj til at sy tøj til stangdukken er, at man enten helt gratis kan bruge eget aflagte tøj, eller at man for få penge kan købe tøjet i genbrugsbutikkerne.

Bred riflet fløjl stoffet er et levn fra 70erne, hvor det især var populært at bruge til frakker, tasker, puder og i nogle tilfælde også til bukser, det var sågar også populært at bruge den bred riflet fløjl til sengetæpper til skibsbriksen. Bredriflet fløjl er fløjlsstof med et wales tal fra 0 til 10. Wales er betegnelsen for "kvaliteten" af fløjlsstoffet, hvis tallet er høj er det en tynd kvalitet og hvis det er lavt er det en tykkere kvalitet. Meget fint fløjl har et wales tal på 21, fløjl er vævet stof med tæt, blød luv. (luv vil sige at stoffet har en blød, loden retside)

Jeg vendte vrangen ud på bukserne og lagde dukkekroppen hen over bukserne hvorefter jeg tegnede en skitse af underkroppen /benene og hoftepartiet. For at undgå at skulle sy for meget gjorde jeg brug af grundformen på bukserne således, at jeg klippede de oprindelige bukser mindre og smallere og bibeholdte en del af de oprindelige sammensyninger. Herefter hæftede jeg bukserne sammen med nål og tråd. Det var ikke så svært at sy i stoffet, og det var forholdsvis hurtigt at sy i hånden.

 

 

Striktrøjen:

Som trøje til min stangdukke, har jeg i gemmerne fundet en aflagt blå striktrøje fra en af mine piger. Jeg tegnede en skitse ud fra dukkens størrelse, hvorefter skitsen blev brugt til at klippe en dukke trøje ud af den aflagte trøje. På vrangsiden syede jeg dukketrøjen sammen med nål og tråd. Det var forholdsvis let at sy i garntrøjen. Det viste sig dog senere at det var svært at få mine syninger til at holde, da de garnmasker jeg havde klippet over begyndte at ”løbe” eller gå op. Det viste sig at være knap så god en ide at klippe i en striktrøje, og derefter sy den om til en stangdukketrøje.  







 

 

 





På sporejagt:

Var en tur ved min biotop, gik lidt rundt i området for at se om der skulle være dyrespor i den sne som lå i skovbunden. Der var masser af spor, men de var fremkommet af folk der havde gået i området, og de dyrespor jeg kunne få øje på stammede fra de hunde der bliver luftet i skoven. Jeg trak dybere ind i skoven ind gennem krattet, væk fra stisystemet, gik lidt rundt men fandt ikke rigtigt noget. På et tidspunkt blev jeg fanget af en grøn oase midt i det sneklædte landskab. Det var en stor kristtorn den kan normalt udvikle sig til en stor busk eller til et mindre træ, som kan bliver op til 10 meter højt. De tykke grønne blade er blanke og mørkegrønne på oversiden og mere lyse på undersiden. Bladene kan være med torn, den blomstrer i maj måned med små hvide duftende blomster. Det mest almindelige er, at der er hanplanter og hunplanter, men enkelte planter kan godt være tvekønnede. Både han- og hunblomsterne afgiver nektar til glæde for mange forskellige insekter. Derefter udvikles der frugter på hunplanterne – de er ved modenhed røde. Bærrene kan sidde på planterne vinteren igennem. Jeg gik lidt rundt og betragtede planten, hvorefter jeg fortsatte min jagt på dyrespor.

 

Jeg blev fanget af en grøn oase midt i det sneklædte landskab

 

De tykke grønne blade er blanke og mørkegrønne på oversiden og kan være med torne

Jeg kom ned forbi et å-løb, og her var der gevinst. I sneen var der tydlige spor efter en ræv, jeg fulgte sporene gennem skoven. På et tidspunkt kom jeg forbi et snebeklædt faldentræ, her var der nye spor efter endnu et dyr. Efter en søgning på nettet er jeg nået frem til, at de nye spor må være fra en mår.  Måren afsætter gerne sit spor i sæt to og to. Måren bevæger sig ofte i hop, hvilket ses af sporene.

 Jeg kom ned forbi et å-løb

I sneen var der tydlige spor efter en ræv

Jeg fulgte sporene gennem skoven

På et tidspunkt kom jeg forbi et snebeklædt faldentræ, her var der nye spor efter endnu et dyr

 

 

De nye spor må være fra en mår

Måren afsætter gerne sit spor i sæt to og to

 

Som sagt fulgte jeg rævesporerne gennem sneen. Mellem nogle grene lå der lidt rævelort, dette bekræftede min anelse om, at det er en ræv jeg er på ”jagt” efter. Sporerne førte mig hen til et nedfaldende træ, hvor der var tydelige tegn på at ræven har gravet et rævehul. Der var ræve spor som førte ned i hulen. –

 Mellem nogle grene lå der lidt rævelort

Sporerne førte mig hen til et nedfaldende træ

Der var tydelige tegn på at ræven har gravet et rævehul

 

Der var ræve spor som førte ned i hulen

Ræven genkendes på dens trekantede ansigt, den spidse snude, den buskede hale og den røde farve. Den kan blive op til 10 - 12 år gammel. Ræve lever i par eller familie-grupper på et territorium. Territoriets størrelse er afhængig af, hvor meget mad der er i området. Rævene mærker deres territorium af med dufte. Duftene viser andre ræve at området er optaget. Rævene har duftkirtler mellem trædepuderne på poterne - og med dem sætter de duftmærker på de stier de betræder langs deres territorium. Parring finder sted i januar-februar, og efter 53 dage føder hunræven et kuld på 4-8 hvalpe. Når hvalpene er 1 måned gamle begynder de at bevæge sig rundt udenfor graven. Med efterårets komme, forlader hvalpene familien. Ræven æder mus, harer, kaniner, rådyr, fugle, fugleæg og insekter. Men den kan også spise frugt og døde dyr.

 

 

Nyt indlæg som opgave 3

VNT opgave 3.

Optakt til dyrehold.

Målet med opgaven er at give børnene et begyndende kendskab til skovens økosystem, og lærer at forholde sig til naturen på en undersøgende måde, og at give børnene nogle sanselige oplevelser, som skabes via de lyde og dufte som opstår når vi færdes i skoven. Tillige giver”ormejagten” også mulighed for motion og samvær.

Opgaven henvender sig til børnehave børn i alderen 3-5 år.

Jeg vælger at se bort fra at min biotop har en afstand til nærmeste børnehave, der gør det umuligt at komme der til uden kørselsomkostninger. Så opgaven bliver fiktiv.

Skoven hvor min biotop ligger er et godt udgangspunkt til, at give børnene nogle erfaringer i at færdes og glædes over naturen. Vi har medbragt et par små og store skovle, så alle kan hjælpe til med jagten på regnorme. Tillige har vi medbragt et par små spande til at opbevarer ormene i, når de skal bringes med hjem.

Børnene får lært om fødekæden, og lidt om skovens økosystem, her ud over får de mulighed for at undersøge og lære om hvordan en regnorm ser ud, hvad den lever af, og hvilken opgave den har som en del af skovbunden. På forhånd har vi lavet et ormeterrarie (se tidligere indlæg) som skal være bosted for de orme vi fandt i skoven. Børnene får dermed muligheden for at følge med hvordan de laver gange og hvad de spiser.




 

Til orientering

Jeg har valgt at bytte om på opgave 3 og 4, dvs. at jeg laver en ny opgave 3 - en opgave som vil have fokus på dyrehold / ormefarm :-) - Jeg har valgt at tilføje mere faglig tekst til den gamle opgave og der med mener jeg den opfylder kravet til opgave 4... Ændringen har jeg lavet fordi en ny opgave 4 til forveksling vil komme til at minde for meget om den tidliger opgave 3.