søndag den 28. april 2013

Har været en tur forbi min biotob, og vil med nedenstående billeder vise at foråret nu endelig har taget over. Jeg fandt forårsblomsterne nedenfor, i en lysning i skoven. Nu bliver det snart sjovere at gå på opdagelse der ude, når der begynder at komme lidt liv i skovbunden igen.




 


Udfordringsopgave / ler ovn / afslutning


Det er lykkes at få ler ovnen færdig, den er nu klar til afprøvning. Jeg har taget låget fra en kuglegrill, som jeg vil bruge som bund til ler ovnen. Et alternativ kunne være, at grave en fordybning i jorden og lave en grotte ved at beklæde huldet med natursten, og herefter stille ler ovnen hen over. Som sagt har jeg valgt at bruge låget fra en grill, da jeg ikke har et sted i haven jeg vil/kan begynde at grave hul. Efter at have tændt op med trækul, kommer ler ovnen over gløderne, hvorefter den får lov til at stå og blive godt varm. Som tidligere nævnt vil jeg prøve at bage et speltbrød som hæver delvis på surdej, i ler ovnen. Jeg tilsatte lidt hvedefibre til melet for at give brødet en grovere struktur.  

Bagetid for brødet var ca. 45 minutter, ler ovnen virkede fint, efter noget tid over gløderne blev leret godt gennemvarmet, hvilket gjorde at der var en god varme i ovnen. Brødet fik en let røget smag af grill, hvilket gav det grove brød en god robusthed.

Som tidligere nævnt vil jeg prøve at bage et speltbrød som hæver delvis på surdej
 

Efter at have tændt op med trækul, kommer ler ovnen over gløderne, hvorefter brødet sættes i ovnen.
 
 


Brødet fik en let røget smag af grill, hvilket gav det grove brød en god robusthed

torsdag den 4. april 2013

Naturfænomener / opgave 6:


Målet med min opgave 6 omkring naturfænomener er at skabe kendskab til, at lege med vinden. Først skal der laves en håndholdt vindmølle, som er forholdsvis nem at lave. Der skal anvendes et stykke karton som skal være kvadratisk, et par perler, et søm og en bambuspind. Af værktøj skal der bruges en hammer og en saks. Når vindmøllen er lavet er planen at gå udendørs og undersøge hvorfra vinden kommer, og hvor kraftig den er, dette måles ved at holde møllen i forskellige retninger for at se hvornår den er i størst bevægelse. Man kan evt. gå ud og måle vindretningen og vindhastigheden over flere dage og dermed blive klogere på hvordan vinden arter sig over en fastsat periode. På en vindstille dag kan man lave forsøg med selv at skabe vind ved fx selv at vifte med karton, blæse med munden mod møllen og se hvor meget kraft man kan blæse med. Opgaven åbner op for at en målgruppe selv på kreativvis kan lave forsøg med at få vindmøllen i bevægelse. I Niels Ejbye-Ernst´s tekst Hvordan begrundes pædagogisk arbejde i naturen, fremhæves naturen som værende et godt rum for pædagogisk arbejde hvor børn kan få mulighed for at være afslappet, opmærksom og engagerede og dermed bedre til at forholde sig til det de laver. Der påpeges også i teksten, at pædagogen bør være til stede som børnenes refleksive samtalepartner der i processen udfordrer dem individuelt ud fra alder, udvikling og den kontekst de befinder sig i. Med andre ord, er det pædagogens opgave, at skabe en læreproces som er tilpasset det enkelte barn. Dette gøres bedst hvis man har gjort sig nogle didaktiske overvejelser, inden planlægningen af det forløb man ønsker at gennemføre. Pædagogisk ordbog definerer didaktik ”som den del af pædagogikken, der har med bibringelse af kundskaber at gøre – overvejelser og beslutninger vedrørende undervisningens mål, midler og sammenhæng mellem disse”. Det er ud fra denne definition jeg har beskrevet ovenstående opgave, det skal dog tilføjes at målgruppen er de yngste SFO børn, og at vindmølle projektet gerne skal tage udgangspunkt i børnenes egne oplevelser, undersøgelser og nysgerrighed og derigennem åbne mulighed for, at der skabes en fælles glæde ved at færdes i naturen. Der tages udgangspunkt i en æstetisk og evolutionspsykologisk position, set ud fra at barnet netop frit får lov til at udvikle og fordybe sig i naturen. Tillige ser jeg også opgaven med vinmøllen som en position der diskuterer naturen som et særligt rum for læreprocessers set ud fra, at der gerne via pædagogens vejledning og børnenes undersøgelser skulle opstå et samspil mellem teoretiske og sanselige erfaringer.
 
 

Vælg et stykke karton
 


Klip det kvadratisk og tegn en streg fra hjørne til hjørne uden stregerne støder sammen på midten.  Klip langs stregerne.



Bøj fire hjørner forsigtigt ind mod midten, så der kommer en lille lomme, der kan opfange vinden.
Sæt de foldede hjørner fast til midten med klips eller tape.

 
 
 
Sæt først en perle og derefter vindpropellen på et søm og tilsidst nok en perler igen. Slå derefter sømmet forsigtigt fast på en blomsterpind