tirsdag den 27. november 2012

Dukkeværkstedet

Dukkeværkstedet / Stangdukke

En blanding af farverne rød, hvid og lidt sort gav denne lidt besynderlig farve


Jeg prøvede en ny farveblanding som bestod af farverne rød, gul og hvid - Herefter var jeg mere tilfreds med farven.


Det midterste stykke af to træbøjler har jeg savet til, så de kan bruges til skulder og hofte.


Her står skelettet af den næsten færdig dukke. 


For at få lidt krop på dukken, har jeg bundet et par engangsvaskeklude rundt om den.


Dukkeopgave

Så er tiden kommet til at færdiggøre første etappe på stangdukken. den skal males og samles
Hovedet er lavet af en færdigkøbt pulverblanding af lim og savsmuld som blandes med vand, hvorefter det bliver en fast masse som kan formes som ler. Efterfølgende skal massen tørre nogle dage før man kan arbejde videre med den

Se også T-shirt dukken længer ned på bloggen.

mandag den 26. november 2012

Biotopopgave 4 - Afprøve aktiviteter

Biotop Opgave 4
Min målgrupper er Børnehave- børn i alderen 4-6 år.
Jeg har delt min aktivitet op i følgene emner, 1.] insekt jagt ved søen og i skoven -  2.] Skovdetektiven – 3.] kasteleg – 4.]lav et bål og koge Berliner.
Mine pædagogiske og didaktiske overvejelser bygger på at jeg gerne vil have min dagsaktivitet til at indeholde sanseoplevelser, et læringselement, fysisk udfoldelser via leg og til sidst skal der også være plads til social samvær. Målet med aktiviteten er at åbne op for børnenes nysgerrighed og glæde ved at færdes i naturen.

I dagtilbudsloven står der b.la. i § 8 stk. 2 omkring læreplan, at børnene skal have rum for leg, læring og udvikling omkring sociale kompetencer - krop og bevægelser - natur og naturfænomener. Det er her ud fra, at nedenstående aktiviteter er planlagt.
1.
Tanken med aktiviteten Insektjagt ved søen og i skoven er, at pirre til børnenes lyst til at finde ud af om man kan finde insekter sidst i november. Der er ingen tvivl om, at der er rigeligt med kryb om sommeren, men kan man finde noget her i vintermånederne? Som redskab til aktiviteten får børnene udleveret et lille glas samt et fiskenet, og så går vi på opdagelse langs med søen og følger et lille bæk løb ind i skoven. Vi udforsker både vandløbet og skovbunden og prøver at finde typiske levesteder for insekter.
2.
Skovdetektiven er en aktivitet hvor børnene bliver delt op i grupper af 2 personer. Hver gruppe få udleveret en plasticpose hvorefter de skal gå rundt i skoven for at finde 5 forskellige ”skovting”. (Ting naturen har anbragt i skoven)Grupperne har 15 minutter til at finde sine ting, her efter samles alle og vi får en fællessnak omkring de ting der er fundet. Efter aktiviteten stemmes der om hvem der havde det mest spændende fund. - Opgaven giver børnene mulighed for, på egen hånd at udforske skovbunden, ved at samle objekter som pirrer deres nysgerrighed. Når børnene samles for at se på de indsamlede ting, så må man som professionel fange den situation som opstår, og udvikle aktiviteten ud fra børnenes valg af genstande. Dette kan fx gøres ved, at pædagogen hjælper med at få sat ord på de indsamlet genstande, og måske også ved at få nogle små historier frem på nogle af genstandene. Pædagogens måde at fortælle, at stille spørgsmål og at svare på spørgsmål på, er med til at skabe nysgerrighedstrangen hos børnene. - Målet er at skabe et begyndende kendskab til naturen og en begyndende lyst til at færdes i naturen på en nysgerrig måde. Det eneste redskab som skal bruges for at kunne udføre aktiviteten er en pose hvor i børnene kan opbevare de indsamlede genstande.

Den sanselige oplevelse får børnene b.la. via de lyde og de dufte der opstår når de under de forskellige opgaver, går rundt og roder i skovbunden.
3.
Til næste opgave forbliver børnene i de tidligere nævnte grupper og hver gruppe skal finde 8 nedfaldende grene som skal have en længde på mellem 30 og 50 cm. Grenene må ikke være tykkere end børnene kan kaste med dem. Til kastelegen skal hver gruppe konkurrere om, hvem der fra en afstand af ca. 8 meter, kan ramme et træ som ligger i skovbunden, flest gange. Hver gruppe á 2 personer har tilsammen 8 kast med de grene de har fundet. Formålet med opgaven er at give børnene et eksempel på, hvordan man på en enkelt måde kan bruge naturen til leg og konkurrence. De anvendte redskaber til opgaven kan findes i naturen/skoven.
4.
Efter kastelegen hjælpes alle ad med at samle grene, som skal bruges til brænde til et lille bål, som bliver tændt på et specielt indrettet bålsted. (muligvis bliver det nødvendigt, at have tørt brænde med hjemme fra) Over bålet placeres en gryde med olie. Hjemmefra har vi lavet rå-dejen til Berliner som koges i olien når den har en tilpas temperatur. Vi slutter dagen af med, at varme os ved bålet og spise varme Berlinere, drikke saftevand og snakke lidt om dagen i skoven. Formålet med den sidste opgave er ud over at få lidt at spise, at slutte dagen af med hyggeligt socialt samvær.  




VNT opgave 4

Inden vi går på igang med opgaverne, får grupperne udleveret en plastikpose, et glas, og et fiskenet. 


VNT opgave 4

Insektjagt ved søen

Det lykkes ikke at finde insekter i vandet, der var dog noget som linede dansende myg som svævede hen over søen.

VNT opgave 4

Insektjagt i skoven


I jagten på isekter fandt jeg denne træstub som var dækket til med mos. Her var der gevinst, jeg slog et lille stykke af stubben, og fik øje på små kryb som søgte ly længere inde i stubben.



Jeg fandt b.la denne sorte bille i træstubben


VNT opgave 4


Hver gruppe få udleveret en plasticpose hvorefter de skal gå rundt i skoven for at finde 5 forskellige ”skovting”.



VNT opgave 4

                                     
Kasteleg hvor 8 pinde kastes efter en træstamme som ligger i skovbunden, den gruppe som rammer stammen flestgange - vinder legen.                                              


VNT opgave 4


Bålstedet gøres klar så der kan varmes op under gryden


Dukkeværksted






Dukkeværksted

Jeg har planlagt at lave en T-shirt dukke, det vil sige en dukke som laves ud af en aflagt T-shirt. Jeg tror de fleste kan være med her, da dukken kan produceres næsten udgiftsneutral. Jeg vil forsøge at lave den af genbrugsting.
1.] Først tegnes en skabelon af dukken, som klippes ud




Dukkeværksted

2.] Er nu klippet ud og klar til brug


Dukkeværksted

3.] Skabelonen placeres på en T-shirts




Dukkeværksted

3.] Herefter klippes stoffet ud efter skabelonen (stoffet er to lags) 




Dukkeværksted


4.] Dukken er nu klippet ud, og samles med klips eller nåle, for at holde sammen på de to lag  stof. 



Dukkeværksted

5.] Øjne blev et par knapper som jeg fandt i konens syæske




Dukkeværksted (tekst kommer)



Dukkeværksted (tekst kommer)


Dyreholds opgave "ormefarm"


Regnorme
Ifølge naturguiden kryb i naturen tilbringer regnorme næsten hele deres liv under jorden, de er kun oppe på overfladen sidst på foråret når de søger en mage. Når de parrer sig, ligger de ved siden af hinanden dækket af en klæbrig slim. Regnormen er tvekønnet det betyder at de laver en gensidig befrugtning under parringen. Kroppen består af muskuløse ringe, der kaldes segmenter. Segmenterne bruger ormen til at trække sammen og strække ud når den presser sig frem ad. Nær midten af kroppen er en glat bule som kaldes sadlen, det er herfra der udskilles slim under parringen. Regnorme har behov for at holde kroppen fugtig, derfor lever den underjorden, den graver dybe gange som kan gå 4 meter ned gennem jorden. Føden som består af organisk materiale så som blade, græs og lignende trækker den hen til, og gerne med ned i gangene hvor det holdes fugtig og dermed kan det hurtigere nedbrydes.  Ormegangene har en vigtig betydning for planterne da de sørger for der kommer ilt ned til rødderne.  Tillige sørger regnormene for at nedfaldende planter bliver nedbrudt til regnormelort som betragtes som god muld der giver planterne gode vækstmuligheder. Regnorme er en del af føde kæden for andre dyr, især muldvarpe og fugle ynder at spise orme.



Dyreholds opgave (Tekst kommer)





Dyreholds opgave (Tekst kommer)



Dyreholds opgave (Tekst kommer)








Dyreholds opgave (Tekst kommer)

Dyreholds opgave


Tekst kommer

lørdag den 27. oktober 2012



Hyldetræ

Almindelig Hyld er løvfælde og findes vildtvoksende i over alt i Danmark. Den kan vokse sig op mod 10 meter høj og bliver omfangsrig. Sagnet siger at kærlighedsgudinden Freja vogter i toppen af træet. Træet blomster i maj – juli med store gulligt hvide, vellugtende blomsterskærme. Bladene er savtakkede og lancetformede. Blomsterpragten afløses i september til november med sortlilla bær, som hvis de ikke bliver spist af fuglene, bliver de hængende lige ind til frosten kommer.


Bøgetræet
Bøgen er det mest almindelige løvtræ i Danmark, den er udbredt over hele landet - især på Sjælland, Fyn og i det østlige Jylland. Træet bliver op til 40 meter højt, men de fleste steder er 25 til 30 meter normalt. Bøg kan blive op til 350 år de fleste bøgetræer er 90-120 år, når de fældes.


Bog
Bøgetræets frø hedder bog. Bog er en lille trekantet nød som bliver dannet i løbet af sommeren. I oktober måned er de modne og de falder til jorden. Bog indeholder fagin som er et giftstof som efter indtagelse i større mængder kan framkalde opkast og diarré hos mennesker.


Rød gran:
Rødgranden er et stedsegrønt nåletræ med kegleformet vækst. Gamle grene og stammer får efterhånden en grå, op sprækkende bark med små, afrundede plader. Nålene sidder på korte stilke og er rettet opad eller udad fra undersiden af skuddet. På oversiden vokser de derimod fremad. Nålene er stive og stikkende, firkantede i tværsnit og ensfarvet græsgrønne på alle sider.  Frø fra rødgran kaldes grankogle og er en væsentlig kilde til føde om vinteren for mange dyr.


Egetræ
I Danmark findes der to arter af eg: stilk-eg og vintereg. De ligner hinanden meget af udseende. Stilk-eg er den mest almindelige – derfor kigger vi mest på den her. Vinter-eg findes mest i Midt- og Østjylland og på Bornholm. Egen bliver op til 35 meter højt i Danmark – men det normale er 20-28 meter. Egetræet bliver 400 – 500 år gammelt. Men det kan blive meget ældre. Kongeegen, der er det ældste egetræ (og det ældste levende væsen i Danmark) er nok omkring 1500 år. Eg bliver normalt fældet i skoven, når den er 120 - 150 år

Birketræet
Der findes to arter af birk i Danmark – dunbirk (Betula pubescens) og vortebirk (Betula pendula). Træet kan opnå en højde på op til 25 – 30 m og en tykkelse på ca. ½ m i diameter. Træet bliver op til 100 år men fældes typisk omkring 60 – 70 år. Birketræet har løvspring i slutningen af april og det blomstre i begyndelsen af maj


Ask
Ask findes overalt i løvskove på fugtig næringsrig skovbund, den kan blive 40 meter høj i Danmark, og omkring 2-300 år gammel, træet bliver normalt fældet når det er mellem 50 og 80 år


Ahorn
Ahorn er udbredt overalt i Danmark, især i bøgeskove, den kan blive omkring 30 meter højt og omkring 150 år gammel.  Ahorn er normalt omkring 60 - 100 år, når det bliver fældet. Træet kan vokse op til to meter om året som ungt træ.


Skoven i sommerklæder

Sommer skovbunden

torsdag den 29. marts 2012

Hvad skal man lige finde på til tegneopgaven, jeg valgte en banan og håber den kan gå med ind under opgave-betegnelsen.